Øvrevolls mangedobbelte championjockey Carlos Lopez vandt torsdag eftermiddag sin sejr nummer 500 i Norge. Sejren kom i hus med Niels Petersens 3-årige Let’s Go Crazy, der senest var anden i Norsk 2000 Guineas bag Hotline Bling.
Lopez har vundet stort set alt hvad der kan vindes af storløb i Skandinavien, men særligt på Øvrevoll, hvor han efter en række år i Danmark fandt sin faste base, har han været tæt på legendarisk.
Ifølge banens hjemmeside er Carlitos den blot sjette rytter i historien til at runde et halvt tusinde sejre i Norge, og det er vel at mærke i en tid hvor der rides langt færre løb.