fbpx

Scandinavian Classic: Nyt storløb meldes på mandag

På mandag meldes der til endnu et af Svensk Galopps sportschef Dennis Madsens nye tiltag – Scandinavian Classic. Løbet rides over 2100 meter græs på Bro Park og er forbeholdt 4-årige skandinaviskopdrættede heste.


Appelina/Jan-Erik Neuroth nedkæmper Suspicious Mind/Per-Anders Gråberg i Breeders' Trophy Classic. Foto: Svensk Galopp.
Appelina og Suspicious Mind er blandt de mange potentielle kandidater til Svensk Galopps nye storløb for 4-årige skandinaviskopdrættede heste. Foto: Svensk Galopp.

Scandinavian Classic er et “sweepstakes” med forlods 150.000 svenske kroner i præmiepuljen. Det koster 1.000 ved tilmelding 10. april og den samlede indsats er 8.000.

“Løbet skal ses som en test for at se, om der er interesse for et 4-års løb for skandinaviskopdrættede heste. Det skaber en god sammenhæng mellem Dansk Breeders Cup, SM, Breeders-løbene og Skandinavisk Grand Prix for de bedste 4-årige skandinaviske heste, samt de godt betalte handicaps i løbet af året”, forklarer Dennis Madsen overfor GalopSport.

“Set i lyset af, at det er en test, er løbet også udskrevet som et sweepstakes – så jo mere interessant man synes det er, jo bedre præmier”.

Scandinavian Classic er udskrevet med seks præmier hvor halvdelen af den samlede pulje tilfalder vinderen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top