fbpx

Sæsonens anden Black Type-sejr til Chianti

Niels Petersens 5-årige Chianti, som på den norske Derbydag strøg til tops i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3), kunne søndag tilføje en ny Black Type-triumf til meritlisten i Arnfinn Lunds Minneløp (L) på Øvrevoll.



Zarak-sønnen vandt det 1600 meter lange opgør efter føring fra start til mål under Carlos Lopez, men han måtte kæmpe hårdt for førstepræmiens 150.000 kroner mod Admiral De Vega (Lope De Vega), som leverede en stærk afslutning fra feltets sidsteplads og var slået med en kvart længde i mål.

På tredjepladsen fulgte vinderens staldkammerat Wishformore (Center Divider) foran Captain’s Choice (Bated Breath) og Simply Minds (Belardo).

Chianti trænes af Niels Petersen og ejes af Miga Horses A/S, der har nydt en forrygende sæson med den franskopdrættede vallak, som Morten Buskop Bloodstock importerede som føl for bare €6,000 i 2019, hvorefter han som åring blev solgt videre til sin danske ejer.

Det tætte opløb i Arnfinn Lunds Minneløp (L): Chianti og Carlos Lopez vinder med en kvart længde foran Admiral De Vega med Elione Chaves. Foto: Hesteguiden.com.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top