fbpx

Pistol skød Skandinavien i gang

Patrick Wahl fik torsdag aften en flot indledning på sit første Dubai World Cup Carnival, da Rävdansens 4-årige Pistol blev bedre for hver en meter af Mina Hamriya Handicap og sluttede på fjerdepladsen bag vindende North America.


Pistol og Elione Chaves i paddocken på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.
Pistol og Elione Chaves i paddocken på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.

I hænderne på Elione Chaves fik Pistol en udmærket start fra det inderste spor, men det begyndte unægteligt at se sort ud rundt svinget, hvor Eishin Dunkirk-sønnen fik længere og længere frem til frontgruppen.

Pistol lignede heller ikke en præmietager ved indgangen til opløbet, men herefter fløj hesten frem langs rækværket og rundede samtlige konkurrenter på nær North America, Heavy Metal og Power Blade.

Elione Chaves og Patrick Wahl. Foto: Erika Rasmussen.
Elione Chaves og Patrick Wahl. Foto: Erika Rasmussen.

Fjerdepladsen i Mina Hamriya var 6,250 dollars værd for Pistol, som fik en flot indledning på karnevallet på Meydan. Se løbet herunder og hold øje med Pistols stærke indvendige afslutning:


Arabda og Elione Chaves i paddocken på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.
Arabda og Elione Chaves i paddocken på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.

Arabda førte længe, men…

Kort tid efter var Elione Chaves i sadlen på Patrick Wahl-trænede Arabda i Mina Rashid Handicap over 1600 meter græs, og efter en god start fra spor fire fik parret føringen alene langs rækværket.

Ind på opløbet var Arabda fortsat fint gående, men da afgørelsen skulle falde var der ikke mere i tanken hos Elnadim-datteren, som også fik en hård medfart af Christophe Soumillon og Tahanee og derefter ikke blev spurgt om mere.

Hun sluttede på 12. pladsen ud af de 16 deltagere. Se løbet herunder:


Resultater: Meydan, torsdag 12. januar.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top