fbpx

Per-Anders Gåberg vælger at tilbringe to måneder af vinteren som en del af Niels Petersens team i Dubai. ”Jeg rejser et stykke inde i januar”, fortæller Gråberg til GalopSport.


Spitzbergen, Per-Anders Gråberg og Niels Petersen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Spitzbergen, Per-Anders Gråberg og Niels Petersen. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Der findes jo ingen anledning til at pendle frem og tilbage, nu hvor der ikke er vinterløb på Bro Park. Jeg skal deltage i både træning og i løb med Niels Petersens heste”, fortsætter den svenske jockey, som grundet aflysningerne blev sorteper i kampen om jockeychampionatet i sit hjemland.

”Både Elione Chaves og jeg havde 60 vindere i Sverige i år, men han opnåede flest andenpladser. Chaves havde imidlertid forladt Skandinavien længe før sæsonafslutningen, så jeg skulle bare have brugt en enkelt vinder – så ja, det blev dyrt for mig med de aflyste løbsdage”.

”Økonomisk har vi mistet mange penge i kraft af aflysningerne, og alt heroppe er et stort kaos. Det er frustrerende for os aktive”, sukker PA, der dog er tilfreds med sæsonen som helhed med over otte millioner svenske kronor på præmiekontoen.

Svenskeren slog til i tre af Skandinaviens allerstørste opgør, Gruppe-3-løbene Marit Sveaas Minneløp med Trouble Of Course, Polar Cup med Tinnitus og endelig Stockholm Cup International med Dorcia.

”Det kan man ikke klage over”, sammenfatter han.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top