fbpx

Nye handicaps til Ambiance og Trickbag

Roy Arne Kvislas Ambiance og Susanne Berneklints Trickbag fik som de eneste skandinaviske heste ændret deres handicaps efter torsdagens Carnival-premiere på Meydan.


Ambiance indledte året med et Turf-handicap på OR98, hvilket blev sænket tre pund til OR95. Det svarer til en nedgang fra 89 til 87/88 i skandinavisk form.

Ambiance har også fået tildelt et Dirt-handicap, der er noget lavere, nemlig OR92, svarende til 86 i skandinavisk handicap.

Trickbag startede året med OR92 på både græs og dirt, og dette var hans første start nogensinde på græsset. Han blev sænket to pund (et kilo) til OR90, svarende til 85 i skandinavisk handicap.

Hverken Silent Night, Havana Red eller Sea The Shadow fik ændret deres ratings efter UAE 1000 Guineas Trial.

Næste løbsdag på Meydan finder sted lørdag, men denne hører ikke under The Dubai World Cup Carnival.

Der anmeldes til næste DWCC-meeting på mandag, med starterklæring tirsdag morgen. Næste torsdags program inkluderer bl.a. UAE 2000 Guineas Trial, hvor bl.a. Skandinaviens højest handicappede 2-årige hest i 2019, Nocentsinkentucky (Goldencents) forventes at få sæsondebut.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top