fbpx

Ny Derbyfavorit?: Skåneland-2’eren vandt Listed på Chantilly

Finn Blichfeldts 3-årige Havana Gold-søn Barade, der i fjor var i træning hos Fredrik Reuterskiöld på Jägersro, leverede fredag en sæsondebut af hidtil uset klasse, da han vandt Listed-opgøret Prix Maurice Caillault over 1800 meter i Chantilly.


Barada og Stephane Pasquier vinder Prix Maurice Caillault (L) i Chantilly. Foto: Equidia.
Barade og Stephane Pasquier vinder Prix Maurice Caillault (L) i Chantilly. Foto: Equidia.

Barade startede for første gang siden den 29. november, hvor han på sin tidligere hjemmebane Jägersro sluttede anden i Skånelandlöpning bag Wido Neuroth-trænede Jet Pilot og foran storfavoritten Johnnybegood.

Inden da havde han med største lethed vundet et maidenløb over 1600 meter på Jägersro før Shake The Disease og Cece Beautiful.

Karrieren var ellers begyndt med perifere placeringer – først som femte bag Silver Seas og Broadway i et maiden på Bro Park, og siden med en fjerdeplads bag Gavling, Shady Lady og Balen på Jägersro.

Barade og Elione Chaves efter sidste års maidensejr på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Barade og Elione Chaves efter sidste års maidensejr på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Efter Fredrik Reuterskiölds trænerstop flyttede Finn Blichfeldt sin 3-årige vallak til Nicolas Clement i Frankrig, og fredagens Listed-triumf på Chantillys all-weather var 27.500 euro værd.

Stephane Pasquier var i bøjlerne på Barade, som interessant nok fortsat står anmeldt i den svenske Derby-serie – og Svenskt Derby er som bekendt det forjættede løb for Mr Ascot-farverne, som Finn Blichfeldt arvede efter Erik Söderberg.

Det er derfor nok ikke sidste gang, at Barade har besøgt Jägersro.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top