fbpx

Lillesøster til Derbyvinderen Old Pal på Hjortebo

Klokken 5 torsdag morgen kom årets første føl til verden på Stutteri Hjortebo. “En uge for tidligt, men alt er gået godt og det er et kvikt hoppeføl”, fortæller Søren Hjorth til GalopSport.


Det er mindre end en måned siden, at Stutteri Hjortebo igennem Morten Buskop købte den nu 13-årige avlshoppe Syllable (Halling) på Arqanas Breeding Stock Sale i Deauville. Hoppen var i fol ved verdensstjernen Manduro (Monsun) med forventet termin den 12. januar.

Old Pal, Per-Anders Gråberg og Niels Petersen efter sejren i Norsk Derby. Foto: Roger Svalsrød.
Old Pal, Per-Anders Gråberg og Niels Petersen efter sejren i Norsk Derby. Foto: Roger Svalsrød.

Syllable er i forvejen er mor til den norske Derbyvinder fra 2012, Old Pal (Soldier Hollow), samt tre øvrige vindere. Foruden sejren i Norsk Derby (L) vandt Niels Petersen-trænede Old Pal også Pokalløb (L) i Klampenborg, inden en skade i walkeren få dage inden Scandinavian Open satte en stopper for resten af løbskarrieren.

Inden ankomsten til Norge havde Old Pal gjort sig stærkt bemærket i den tyske 2-årselite.

Syllable er ud af Danehill-hoppen Quarter Note, der bl.a. vandt det franske Gruppe-3-opgør Prix de la Grotte, og mormoderen er den franske 2-årschampion og dobbelte Gruppe-3-vinder Qirmazi, som desuden var anden i Prix Morny (Gr.1) og Prix Salamandre (Gr.1), samt tredje i Prix Saint-Alary (Gr.1).


Se katalogsiden.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top