fbpx

“Kun fem kilo skiller top og bund”

Hanne Bechmann-trænede My Nephew kommer på karrierens klart hårdeste opgave, når han i morgen aften galoperer til start i Breeders’ Trophy Classic med over en million svenske kroner i førstepræmie.


My Nephew vinder under Rafael De Oliveira. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
My Nephew vinder under Rafael De Oliveira. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Hesten er under fortsat udvikling og kommer fra en sejr i Göteborg”, fortæller Hanne Bechmann. “Med Gold Tyrrany udenfor, virker løbet på papiret meget åbent”.

”Kun fem kilo adskiller top og bund, så der kan godt forekomme en overraskelse. Jeg er på forhånd tilfreds med en præmie, og det synes jeg også er realistisk. Vi har også valgt hovedløbet fremfor Consolation, fordi jeg vurderer, at My Nephew har en realistisk chance for at tjene penge”, fortsætter Hanne og påpeger, at vand i banen vil være en fordel.

”Sun Of A Gun løber vi til gengæld i Consolation, hvor han har en god triochance. Vand i banen er ingen fordel for ham, men dagsformen som My Nephews helt okay “.

My Nephew. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
My Nephew med de ensklædte ejere Jørgen Vedel og Hans Christian Schlichter. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Bechmann-staldens heste forlod Enghavelyst torsdag morgen, og fredag følger Hanne Bechmann selv trop sammen med flere af staldens kunder og staldpersonale.

”Flere af pigerne i stalden har jo været her i flere år, og så har vi tilknyttet både Rafael de Olivera og Frederick Salvador. Rafael leder efter en bolig, mens Frederick og hans kone har bosat sig i Nivå”, beretter Hanne Bechmann.


Hanne Bechmann og Marianne og Jens Lauritzen fejrer The Kickers femte årssejr. Foto: Burt Seeger.
Hanne Bechmann og Marianne og Jens Lauritzen fejrer The Kickers femte årssejr. Foto: Burt Seeger.

Måske sidste sæson for The Kicker

Multimillionæren The Kicker, der i Binary File deler far med My Nephew, har om nogen været reklamehesten i Hanne Bechmanns stald i de senere år, men nu synger karrieren måske på sidste vers.

”Han har det svært nu i løbene, og han skylder jo ingen noget. Det kan være, at han stopper efter sæsonen”, bedømmer træneren, som så et lys for enden af tunnellen hos Stinger senest.

”Det var lidt af den gamle Stinger. Maveproblemerne er han kvit nu, og han han få en meget fin sæson i 2018″.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top