fbpx

Kredsen bag Dark Eagle slap med skrækken

Breeders’ Trophy Classic-vinderen Dark Eagle blev fredag udskrevet efter et par ugers ophold på Højgård Hestehospital. Den 5-årige Academy Award-søn havde pådraget sig en skade på folden.


Dark Eagle/Oliver Wilson slår Stinger/Carlos Lopez i Breeders' Trophy Stayer. Foto: Svensk Galopp.
Dark Eagle/Oliver Wilson slår Stinger/Carlos Lopez i Breeders’ Trophy Stayer. Foto: Svensk Galopp.

”Han fik et stort sår på kroppen, men det skal nok hele”, fortæller træner Marc Stott til GalopSport. “Sæsondebuten kan muligvis blive noget senere end den ellers ville have været, men jeg føler mig overbevist om, at det ikke svækker hans muligheder for at få et nyt godt år”.

Til trods for, at Dark Eagle ikke forsvarede sit handicap efter treårssæsonen, indløb han næsten en kvart million kroner i 2016. Han vandt Breeders’ Trophy Stayer på Park, inden sæsonen blev afsluttet med en tredjeplads i Skandinavisk Grand Prix bag Monte Carlo og Call Of Duty.

Hans maksimumhandicap har været 84, et tal han opnåede efter storløbssejren i Breeders’ Trophy Classic i Stockholm – det bedst betalte galopløb i Skandinavien i 2015, hvor Dark Eagle sejrede med kort hoved foran derbyvinderen Manacor.

”Dark Eagle slapper nu af hos sin opdrætter Lone Pedersen på Stutteri Nova”, oplyser Marc Stott om millionæren, der er eneste afkom ud af den afdøde Richard Of York-datter Richelle, som selv var ud af en vindende halvsøster til topnavne som Bongo Bello og Jumeirah. Hun døde som 7-årig – året efter Dark Eagle kom til verden.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top