fbpx

Kevin tredje i Al Rashidiya (Gr.2)

Kevin Stott har fortsat årets første sejr til gode på Meydan, men torsdag blev det til en tredjeplads med Godolphins Racing History i hovedbegivenheden Al Rashidiya (Gr.2).


Dream Castle/Christophe Soumillon. Foto: Dubai Racing Club.
Dream Castle/Christophe Soumillon. Foto: Dubai Racing Club.

Saeed bin Suroor besatte de tre første pladser i opgøret, der blev vundet overlegent af Racing Historys staldkammerat Dream Castle og Christophe Soumillon.

Stott var endda få centimeter fra andenpladsen i Gruppe-2-opgøret, men Pat Cosgrave fik akkurat presset Leshlaa forbi på målstregen.

Godolphin indtog også fjerdepladsen gennem Charlie Applebys Blair House/James Doyle.

Med tredjepladsen i Al Rashidiya (Gr.2) red Kevin Stott 25,000 USD ind til sine arbejdsgivere, og han kan ikke andet end forvente, at der falder flere Gruppeløbsridt af i den kommende tid.

Kevin Stott i Godolphins verdensberømte væddeløbsfarver. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.
Kevin Stott i Godolphins verdensberømte væddeløbsfarver. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.

“Racing History er en meget ærlig hest. Han har sine problemer, men han elsker det herude med solen på sin ryg. Han løb både godt i dag og sidste gang (da han var anden i Gruppe-3-løbet Singspiel Stakes 3. januar), og forhåbentlig kan han nu gå et par pund op og få plads på Super Saturday eller på World Cup-dagen”, sagde en godt tilfreds Kevin Stott efter torsdagens eneste ridt på Meydan.


Se løbet herunder. Kevin Stott rider i Godolphins farver med sort hue:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top