fbpx

Justify blev historiens 13. Triple Crown-vinder

Bare tre år efter Bob Bafferts sensationelle Triple Crown-triumf med American Pharoah, gentog den amerikanske Hall Of Fame-træner bedriften med Justify.


Justify og Mike Smith vinder Belmont Stakes (Gr.1) og The Triple Crown. Foto: NYRA.com
Justify og Mike Smith vinder Belmont Stakes (Gr.1) og The Triple Crown. Foto: NYRA.com

I hænderne på Mike Smith førte Scat Daddy-sønnen hver en meter af Belmont Stakes (Gr.1) og fuldendte den fantastiske bedrift foran et brølende publikum i upstate New York. Justify fik ingen problemer med de 2400 meter og afviste let det eneste reelle angreb undervejs, før han trak fra til en suveræn sejr.

Bob Baffert, der i 2015 endte 37 års Triple Crown-tørke, kunne altså gentage bedriften blot 36 måneder senere – og jockey Mike Smith, der indtil i går aftes havde vundet “alt” i U.S.A. med undtagelse af The Triple Crown, føjede endnu et historisk resultat til sin store karriere.

Justify er fortsat ubesejret efter seks karrierestarter. Han fik først sin debut som den 18. februar i år, og han er dermed den første Triple Crown-vinder, som ikke var til start som 2-årig. Der har heller ikke været en ubesejret Triple Crown-vinder siden Seattle Slew i 1977.


Se Justify vinde Belmont Stakes (Gr.1) herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top