fbpx

Icecapada fjerde i Balanchine (Gr.2)

Set med skandinaviske briller blev lørdagen på Meydan mere end godkendt. Icecapada opnåede en fjerdeplads i Gruppe-2-opgøret Balanchine Stakes, mens Land’s End tog den sidste præmie i Mina Azizi Handicap.


Icecapada i paddocken. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Icecapada i paddocken. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Niels Petersen-trænede Icecapada var spændt hårdt for i ét af sæsonens største hoppeopgør på Meydan, men hun leverede muligvis sit livs bedste præstation som fjerde.

Hun var slået med mindre end seks længder i mål af Godolphins Promising Run og fik 10,000 USD for anstrengelsen under William Buick.

Icecapada og William Buick på vej til start i Balanchine Stakes (Gr.2). Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Icecapada og William Buick på vej til start i Balanchine Stakes (Gr.2). Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

“Naturligvis er jeg glad og stolt, for hun har en stor sæson foran sig, inden hun skal fortsætte i avlen. Men jeg ærgrer mig alligevel lidt over, at mine to hopper Silver Step og Icecapada nu tilsammen har startet i Gruppe-2-opgør seks gange, og fire gange er det blevet til fjerdepladser”, sagde Nils Petter Gill kort efter opgøret.

Icecapada og William Buick. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Icecapada og William Buick. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.


Land's End og Elione Chaves på vej til start. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Land’s End og Elione Chaves på vej til start. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

I opgøret forinden, Mina Azizi Handicap, havde Stald Seasides danskopdrættede Land’s End al ære af sin sjetteplads.

“Det gik så stærkt fra start, og jeg måtte være efter ham stort set hele vejen. Det er svært at komme bagfra på Meydan, men jeg er en smule skuffet over, at han ikke tog femtepladsen. Da vi kom ind på opløbet var jeg sikker på, at vi ville gå forbi Godolphin-hesten (Dubai One, red.), men hver gang han kom op til den, trak han sig en smule igen”, sagde Elione Chaves.

Land's End og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Land’s End og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Land’s End, der trænes af Francisco Castro og er opdrættet på Stutteri Hjortebo, fik 2,500 USD for placeringen.


Tinnitus og Per-Anders Gråberg. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Tinnitus (Per-Anders Gråberg) blev kåret som Best Turned Out Horse i paddocken. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Niels Petersen havde yderligere to heste til start på aftenen – Familien Nagell-Erichsens duo Trouble Of Course og Tinnitus, men ingen af dem fik trods klart godkendte præstationer penge med hjem fra deres respektive opgaver.

Trouble Of Course sluttede ottende i Azizi Victoria Handicap, mens Tinnitus rundede aftenen af med en 12. plads i Shaista Azizi Handicap.

Til gengæld blev Tinnitus forinden kåret som Best Turned Out Horse i Meydans paddock.

Finn Blichfeldt (Mr Ascot) og Pia Brandts In The Lope startede i samme opgør som Trouble Of Course og blev fjerde, efter han ind på opløbet faktisk lignede en potentiel vinder.


Se Azizi Victoria Handicap og Shaista Azizi Handicap herunder:


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top