fbpx

Hjortebo: Første føl ud af Beaufort Twelve – hingst efter Nathaniel

Det har været endnu en travl uge på Stutteri Hjortebo, og natten mellem mandag og tirsdag tog opdrætterfamilien imod hele tre føl inden for få timer. Siden er to yderligere kommet til verden.


Hoppe v. Appel Au Maitre - Mon Fleur (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hoppe v. Appel Au Maitre – Mon Fleur (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.

“Først kom et dejligt hoppeføl til verden efter Appel Au Maitre og ud af Mon Fleur. Føllet er helsøster til 2-årige Alwaysonmymind, der er i træning hos Marc Stott”, fortæller Iben Hjorth Buskop.

Academy Award-datteren Mon Fleur er helsøster til St. Leger-vinderen Call Of Duty og halvsøster til den mangedobbelte storløbsvinder Suspicious Mind, der ligesom det nyfolede føl er efter Appel Au Maitre.

Det gør dem til trekvartsøskende i blod.


Hingst v. Appel Au Maitre - Nudetnok (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hingst v. Appel Au Maitre – Nudetnok (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.

“Kort tid efter folede Nudetok en flot hingst efter Appel Au Maitre. Det er Nudetnoks tredje føl – hendes ældste er to år og hedder New Target, og hun er i træning hos Bent Olsen. Desuden har hun en hingståring, ligeledes efter Appel Au Maitre”, fortsætter Iben.


Hingst v. Nathaniel - Beaufort Twelve (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hingst v. Nathaniel – Beaufort Twelve (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.

Nattens tredje foling var livets første for den flerdobbelte storløbsvinder Beaufort Twelve (Academy Award), som fortsat ejes af Stald Seaside.

“Hun fik en stor hingst efter Nathaniel og skal nu bedækkes ved Moohaajim”, afslører Iben.

Beaufort Twelve blev sammen med Stald Ras’ York-baserede Brooklyn Carlras kørt til England i fjor, hvor de begge blev bedækket ved Gruppe-1-vinderen Nathaniel (Galileo).

Nathaniel er bl.a. far til den dobbelte Prix de l’Arc (Gr.1)-vinder Enable, og hans bedækningstakst er for andet år i træk øget.

Han bedækker i 2019 på Newsells Park Stud for 25.000 pund, hvilket er 5.000 pund mere end i fjor.

Nathaniel er desuden tilmeldt den skandinaviske Breeders’-serie for føl født i 2019.

Beaufort Twelve og Nicolaj Stott vinder iKeyVet Series A. Foto: Burt Seeger.
Beaufort Twelve og Nicolaj Stott vinder iKeyVet Series A. Foto: Burt Seeger.

Beaufort Twelve vandt i Søren Jensens træning både Amacitalöpning, Dansk Kriterium, Jockeyklubbens 2000 Guineas og Breeders’ Prize Sprint, og hun er helsøster til Derby-vinderen Sir Henry og den danske 2000 Guineas-vinder Harbour Light, der akkurat som Beaufort Twelve også slog til i både Dansk Kriterium og Amacitalöpning som 2-årig.


Hoppe v. Appel Au Maitre - Short Shadow (Out Of Place). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hoppe v. Appel Au Maitre – Short Shadow (Out Of Place). Foto: Stutteri Hjortebo.

Også natten til torsdag blev begivenhedsrig på Stutteri Hjortebo, for her kom endnu to føl til verden.

“Først folede Short Shadow et skønt hoppeføl efter Appel Au Maitre. Short Shadow er vinder og placeret 2. i Listed, samt mor til fire vindere allerede. I Skandinavien har hun bragt Walwis Bay og en 2-årig i træning hos Niels Petersen”, siger Iben.

Hoppe v. Giant Sandman - Neo Nebula (Titus Livius). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hoppe v. Giant Sandman – Neo Nebula (Titus Livius). Foto: Stutteri Hjortebo.

“Og så fortsatte det kl. 6.30. Lucy Liu og Margrethe fik en lillesøster, da Neo Nebula nedkom med et rigtig flot hoppeføl efter Giant Sandman”.

Lucy Liu (Myboycharlie) var som 3-årig tredje bag Sir Herman og Freestyler i Dansk Derby, og Margrethe (Juniper Tree) vandt sin debut som 2-årig i fjor og fulgte siden op med en tredjeplads i Vinterfavoritternes Ærespræmie.


Moohaajim ved sejren i Mill Reef Stakes (Gr.2) på Newbury. Foto: George Shelton / racingfotos.com
Moohaajim ved sejren i Mill Reef Stakes (Gr.2) på Newbury. Foto: George Shelton / racingfotos.com

Det er ikke kun de nye føl der skaber glæde på Stutteri Hjortebo i øjeblikket.

Også lejemålet af Mill Reef Stakes (Gr.2)-vinderen Moohaajim har fået et godt boost igennem to sejre på stribe til 3-årige Probability i England.

“Moohaajim har nu også bedækket sin første hoppe på Hjortebo. En datter af Acclamation, hvilket er ekstra interessant idet han allerede har et afkom efter en Acclamation-datter i England. Det er Moojim, som i seks starter som 2-årig var vinder med to- anden og tredjepladser og 61.000 pund i præmiesum”, afslutter Iben Hjorth Buskop.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top