fbpx

“Han har altså slået Suspicious Mind”

Den formstærke Klampenborg-træner Bent Olsen bidrager i høj grad til weekendens festival på Bro Park. Med 10 startende heste fordelt med fem hver fredag og søndag. Holdet i morgen udgøres af Mont Rose, Manacor, All Or Nothing, Bassiano og Naga Jolokia.


Brownie og Jacob Johansen vinder Copenhagen Mile. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Brownie og Jacob Johansen vinder Copenhagen Mile. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”De fem rejser sammen her til formiddag”, fortæller Bent Olsen til GalopSport torsdag morgen. “Efter løbene transporteres de til Klampenborg, hvor de afløses af søndagsholdet som består af No Comment, Call Of Duty, Brownie, Hoku og Jubilance”.

”Vores bedste deroppe chancer er utvivlsomt Brownie i Bro Park Sprint Championship og Hoku i Lanwades Stud Stakes. De har vundet otte sejre tilsammen i de sidste ni starter, så det er ikke heste som træder ved siden af”, griner Bent Olsen.

Brownie løber nu efter 95. Et lykkekøb foretaget på egen hånd af ejeren Lone Kaj-Nielsen på egen hånd. ”Jeg ville bare have ham, da jeg så ham første gang, og du kan tro jeg ikke har fortrudt”, fortalte hun under løbene i Klampenborg i søndags.

Med indtjente 1.042.448 kroner er Brownie årets mest vindende hest i dansk træning, og den dobbelte Gruppe 3-løbsvinder er bare fire år – hvad kan det ikke blive til?


All Or Nothing og Kevin Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.
All Or Nothing og Kevin Stott. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Bent Olsen er også repræsenteret i Breeder’s Trophy Classic over 1800 meter med over to millioner svenske kroner i samlet præmiesum. Opgøret er ramt af et enkelt forhåndsafbud fra Søren Jensens klassiske vinder Beaufort Twelve.

Bent Olsen prøver lykken med All Or Nothing, som starter for første gang siden Dansk Derby.

”Han kommer nu ud på en betydelig bedre distance. Han har jo slået Suspicious Mind i år da han vandt Dansk 2000 Guineas, så vist hører han hjemme i dette selskab”, synes Bent Olsen.

”Jeg vil selv være i Stockholm hele weekenden, da jeg skal til auktionen lørdag. Men selvfølgelig bakker jeg op omkring løbene lørdag i Klampenborg, hvor vi starter fem heste”.

”Lord Of Dublin skal også starte i Fyensløbet i næste uge. Han får ikke vægttillæg hvis han vinder på lørdag, så derfor sender jeg ham også ud i Klampenborg”, afrunder Bent Olsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top