fbpx

Goffs UK January Sale: Tre svenske handler

Førstedagen af Goffs UK January Sale i Doncaster bød på tre skandinaviske handler – samtlige til Sverige. Først ude var agent Stefan Uppström, der sikrede sig en 3-årig hoppe efter Big Bad Bob.


Stefan Uppström med sin hoppe Black Redstart (Big Bad Bob).
Stefan Uppström med sin hoppe Black Redstart (Big Bad Bob).

Hoppen med navnet Black Redstart havde lot 37 og kommer med ni starter bag sig som 2-årig i fjor.

Hun afsluttede sæsonen med en andenplads i et maidenløb over 1400 meter på Musselburgh, hvilket gav hende en OR på 57, svarende til 68 eller 69 i skandinavisk form. Se katalogsiden.


Annika Sjökvist. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Annika Sjökvist. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Sidst på dagen sikrede Bro Park-træner Annika Sjökvist sig igennem Peter Lundberg både lot 145 og 149. Den første, den 4-årige hoppe Norse Magic (Norse Dancer), kommer med fem placeringer fra otte fladløbsstarter.

Hun har allerede startet i 2017, hvilket var over forhindringer på Catterick. Norse Magic er ud af Azamour-datteren Gift Of Love, som igen er halvsøster til Gruppe-2-vinderen Gold Medallist og Listed-vinderen Premier Prize. Se katalogsiden.


Lot 149 blev købt til Stall Soxs.

Det er den 3-årige fukse vallak Areyoutheway (Thewayyouare), der aflagde sin maidentitel over 2000 meter i et handicap på Chelmsford i november.

Areyoutheway var desuden placeret fem gange i sine 10 starter og kommer til Sverige med et omregnet handicap på 71.

Han er halvbror til 10 øvrige vindere, heriblandt den franske Listed-vinder Ghost Dance (Lure). Se katalogsiden.

Goffs UK January Sale er årets første auktion i England, og det blev en dag hvor alle tidligere rekorder for samme salg blev slået.

Blandt andet steg gennemsnitsprisen på de solgte heste med 106%, mens den samlede omsætning på 1,4 millioner pund var en stigning på 213% i forhold til i fjor.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top