fbpx

Gensyn mellem J:r og Hurricane Red på lørdag

Den syvdobbelte millionær Hurricane Red forlod for få måneder siden sin mangeårige træner Lennart J:r Reuterskiöld for at starte et nyt liv som avlshingst på York Stutteri.


Lennart J:r Reuterskiöld tager imod Hurricane Red og Elione Chaves efter sejren i Voterlöpning 2013. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Lennart J:r Reuterskiöld tager imod Hurricane Red og Elione Chaves efter sejren i Voterlöpning 2013. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

På lørdag træffes de for første gang siden Hurricane Red skiftede miljø.

“Det sker i forbindelse med, at York Stutteri præsenterer sit hingstehold for 2019”, fortæller J:r torsdag morgen.

”Jeg synes, at Hurricane Red både har meriterne som væddeløber og afstamningen til at få en karriere som avlshingst, men det er selvfølgelig op til bevis”.

Hurricane Red afsluttede løbskarrieren med en sejrsprocent på 41,86 og et gennemsnit på 183.123 svenske kronor per start siden han debuterede som 2-årig på Jägersro.

Han var igennem hele sin løbskarriere ejet af Marianne og Charles Andrén med pseudonymet Stall Zada, og ægteparret ejer fortsat øjestenen, der har sin egen landing page.

Yorks øvrige avlshingste i år er Juniper Tree, Wilshire Boulevard og Wentworth.

Arrangementet på stutteriet nord for København indledes lørdag klokken 13.00.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top