fbpx

Fleurie og Lea vandt let i Aarhus

I sin start nummer to for sin nye ejer og træner, Ditte Bundgård, vandt den 5-årige Mingun-datter lørdag eftermiddag det enlige galopløb på Jydsk Væddeløbsbane i Aarhus.


Fleurie og Lea Olsen sejrer sikkert i Højgaard Hestekliniks Ærespræmie. Foto: Ole Hindby.
Fleurie og Lea Olsen sejrer sikkert i Højgaard Hestekliniks Ærespræmie. Foto: Ole Hindby.

Fleurie sejrede sikkert med små tre længder i hænderne på Lea Olsen, med Keld Chr. Karlsens Legial/Maria Jørgensen på andenpladsen før Pia Larsen Jensens Verona/Jakob Lokorian som tredje.

Førstepræmien i Højgaard Hestekliniks Ærespræmie var 11.000 kroner for Fleurie, der er helsøster til sidste års Mowerinaløbsvinder Intensity og halvsøster til den tidligere Opdrætningsløbsvinder Contiki.

Fleurie var inden skiftet til Ditte Bundgaard i træning hos Flemming Poulsen, for hvem hun vandt to gange mod slutningen af 2017 – begge gange over 1200 meter på Jägersro, og hoppens samlede præmiesum har nu rundet 80.000 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top