fbpx

Fields Of Athenry sidst i tysk sæsondebut

Flemming Velins 5-årige Fields Of Athenry blev søndag eftermiddag sendt ud på en hård sæsondebut i det 3200 meter lange Oleander-Rennen (Gr.2) i Hoppegarten. Galileo-sønnen sluttede sidst i hænderne på Oliver Wilson.


Fields Of Athenry kom lidt akavet fra start i det 16 heste store felt og blev trukket ud i banen. Oliver Wilson havde derefter sin hest velplaceret i forreste halvdel af feltet indtil udgangen af opløbssvinget, hvor det hurtigt stod klart, at præmiechancen var væk.

Forrige års engelske St.Leger-3’er faldt siden helt fra og den danske jockey tog ham til slut op og endte sidst gennem mål.

Løbet blev vundet af Andreas Wöhlers Red Cardinal/Eddie Pedroza, der i sikker stil besejrede favoritten Nearly Caught/Adam Kirby.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top