fbpx

Favoritsejre i Bro Parks Guineas Trials

Favoritterne indfriede forventningerne i både Diana Trial, 2000 Guineas Trial og i Upplandlöpning, da Bro Park søndag aften havde otte løb på programmet. Gråberg tog et hattrick og så var der double-sejre til både Claes Björling, Roy Arne Kvisla og Shane Karlsson.


Skyhawk/Fredrik Janetzky på vej mod en sikker sejr i Diana Trial. Foto: Svensk Galopp.
Skyhawk/Fredrik Janetzky på vej mod en sikker sejr i Diana Trial. Foto: Svensk Galopp.

Lidt utraditionelt blev begge svenske Guineas Trials redet på dirten i modsætning til selve klassikerne, som rides på græs.

I Diana Trial over 1400 meter sadlede Sandra Brolin vindende Skyhawk, der under Fredrik Janetzky slog Express Manhattan/Shane Karlsson og Fabulous Girl/Elione Chaves. Zaahid-datteren Skyhawk har nu startet 14 gange, vundet de tre og været blandt de tre første ni gange. I alt har hoppen tjent lige under 400.000 kroner til Sandra Brolin, som selv ejer hende.


Kashgar/Per-Anders Gråberg vinder Jockeyklubbens 2000 Guineas Trial. Foto: Svensk Galopp.
Kashgar/Per-Anders Gråberg vinder Jockeyklubbens 2000 Guineas Trial. Foto: Svensk Galopp.

Kort tid efter var det Roy Arne Kvisla og Per-Anders Gråbergs tur til et besøg i vindercirklen. I Jockeyklubbens 2000 Guineas Trial var Kasghar nemlig klart den bedste og vandt med to længder foran længe førende Prince Divider/Fabienne De Geer og Basie/Elione Chaves. Dette var Kashgars anden sejr på stribe og tredje i alt på syv starter.

Eishin Dunkirk-sønnen har kun prøvet græsset en enkelt gang tidligere, da han som 2-årig var sjette i et ultra-stærkt maidenopgør bag navne som Stureplan og Seaside Song, så han bliver absolut lidt af en joker i Jockeyklubbens 2000 Guineas.


Per-Anders Gråberg på vej mod sin tredje dagssejr på ryggen af Taaiqoon. Foto: Svensk Galopp.
Per-Anders Gråberg på vej mod sin tredje dagssejr på ryggen af Taaiqoon. Foto: Svensk Galopp.

Kvisla og Gråberg afsluttede også løbsdagen med en 3-årssejr til Taaiqoon, der efter fire andenpladser i syv starter endelig fik aflagt sin maidentitel foran Sondheim/Elione Chaves og Chizalady/Fredrik Janetzky.


Marshgate Lane giver opvisning i Upplandlöpning under Per-Anders Gråberg. Foto: Svensk Galopp.
Marshgate Lane giver opvisning i Upplandlöpning under Per-Anders Gråberg. Foto: Svensk Galopp.

Inden da havde Gråberg også vundet Upplandlöpning med Claes Björlings fremragende Marshgate Lane, som fortsat er ubesejret efter ankomsten til Sverige fra England. Bobby Killicks Minneslöpning og Stockholms Stora Pris er de to nærmeste opgaver for Medaglia d’Oro-sønnen.

Mecado/Melissa Juneskans. Foto: Svensk Galopp.
Mecado/Melissa Juneskans. Foto: Svensk Galopp.

Claes Björling, der fortsat har fremragende form i stalden, vandt også amatørrytter-opgøret Lillis Cup med Mecado, som blev redet til sikker sejr af den tidligere ponyrytter Melissa Juneskans.


Mr Suarez/Shane Karlsson besejrer Jakastar/Andrés Polanco. Foto: Svensk Galopp.
Mr Suarez/Shane Karlsson besejrer Jakastar/Andrés Polanco. Foto: Svensk Galopp.

Tiltrængt double til Shane

Da Shane Karlsson tidligere på dagen ankom til Bro Park var det som sejrsløs i 43 ridt på de skandinaviske baner i 2017. Forbandelsen blev dog allerede brudt i aftenens indledende 3-årsopgør, hvor Patrick Wahls Mr Suarez nedkæmpede Jakastar/Andrés Polanco og gigantfavoritten Eastwood/Per-Anders Gråberg, som var spillet helt ned i 11:10 da starten gik.

Govinda og Shane Karlsson vinder Guldhandicap. Foto: Svensk Galopp.
Govinda og Shane Karlsson vinder Guldhandicap. Foto: Svensk Galopp.

Og dagen fortsatte flot for Karlsson, der efter en andenplads med Express Manhattan forvaltede sit tredje og sidste ridt på bedste vis med Hans-Inge Larsens Govinda. Govinda vandt Guldhandicap over 1200 meter foran Willochra/Fanny Olsson og Stonefield Flyer/Ina Veronika Toverud, og den 10-årige Pulpit-søn fik dermed årets tredje sejr i fire starter. Govinda er tilmed ubesejret på Bro Park i 2017 og er nu igen ikke så langt væk fra sit tophandicap på 95.


Repriser: Bro Park, søndag 14. maj.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top