fbpx

Chaves rider for Olsen i Dubai

Bent Olsen og Elione Chaves har i den forgangne sæson haft et glimrende samarbejde med godt 25 fælles vindere, og samarbejdet fortsætter også på den anden side af nytår i Dubai.


Rajsa/Elione Chaves (th) og Lucy Liu/Marcos Robaldo. Foto: Burt Seeger.
Elione Chaves (th) på ryggen af Bent Olsen-trænede Rajsa under et træningsarbejde på Klampenborg. Til venstre er det Marcos Robaldo på Lucy Liu. Foto: Burt Seeger.

“Chaves kender hestene, og han er i forvejen i Dubai for at tage sig af Francisco Castros to heste”, påpeger Bent Olsen.

Der bør heller ikke blive nogen form for jockeykonflikt mellem Castro og Olsen på Meydan, idet førstnævnte sender de to sprinteresser Land’s End og Only Bacan af sted, mens Olsens trekløver Queen Estoril, Jubilance og Efesos kommer til at gøre sig gældende på andre distancer og øvrige sammenhænge.

”Polly (Tine Hansen, red.), rejser den 4. januar for at gøre alting klar til hestenes ankomst, og hestene følger dagen efter. Vi må ikke have vores eget personale om bord på Emirates-flyet, for de har deres eget personale og en dyrlæge, som sørger for det nødvendige”, fortsætter Olsen, som endnu ikke har besluttet hvornår Queen Estoril, Jubilance og Efesos skal have deres første opgaver.

”Det afgøres først, når de er faldet til og træner igennem. Jeg tager selv dertil 31. januar, og det er umuligt at spå om nogen af dem starter forinden”, konkluderer Danmarks championtræner.

Meydan har sin første løbsdag i 2018 den 4. januar.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top