fbpx

Bedste sæson siden 2014 – på trods af kun en enkelt sejr

Med præmier til stalden for 97.520 kroner, oplever Århus-træner Jane Grove sin bedste sæson siden 2014, og den kan meget vel også blive bedre.


Dengang indløb hestene 112.600 kroner. Jane Grove har ellers kun vundet et enkelt løb i indeværende år, men hun har til gengæld fået flere placeringer.

”Og så håber jeg på at få en del med hjem fra Aalborg på tirsdag”, siger hun.

“Vi starter fire heste og jeg ser Desert Eagle (1. løb – red.) som min bedste chance. Banen nu er til hans fordel, og han virker vældig oplagt i træningen”.

”Hells Angel (2. løb – red.) er nok mit svageste kort. Han starter primært for at få et løb i kroppen, og jeg er meget tilfreds hvis han kommer i pengene”.

”Naga Jolokia (4. løb – red.) har også stor fordel ved, at de hårde baner nu er forbi for i år. Det er selvfølgelig ens betingelser for alle, men den er klart bedst med noget at træde i. Tror den er langt fremme”.

”King Charles (5. løb – red.) blev redet bort sidst. Man skal bare glemme den start. Han skal bedømmes på præstationerne inden sidste start, og han er en outsider, tror Jane Grove, som nu har syv heste i træning efter, at hun blev bakket op med en åring fra Scandinavian Open Yearling Sale.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top