På trods af topvægten 62 kilo var ingen i stand til at true sidste års norske Derbyvinder, High As A Kite, i lørdagens Cinnamon Challenge på Bro Park.
![High As A Kite og Sergio Alonso triumferer i Cinnamon Challenge. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/06/DSC_2985-L.jpg)
Under Sergio Alonzo vandt Manduro-datteren sikkert med en halv længdes afstand til Sandra Brolin-trænede Skyhawk og yderligere halvanden længde til Bent Olsens Elektra Art.
High As A Kite, der både ejes og trænes af norske Jan Bjørdal, vandt i fjor også Dianalöpning på Bro Park, hvorefter hun siden fulgte op med sejre i både Norsk 1000 Guineas og Norsk Derby. Dette var hendes blot anden start i denne sæson – den første foregik 17. maj på Øvrevoll som tredje bag Icecapada og Appelina.
![High As A Kite og Sergio Alonso med ejer/træner Jan Bjørdal og løbssponsor Roger Asp. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/06/DSC_7941-L.jpg)
Vinderen gav ni kilo til Skyhawk og to til Elektra Art. På fjerdepladsen fulgte My Adelia foran den norske Oaks-vinder Speciale Di Giorno. Derimod blev ikke til en præmie til Tine Hansen-trænede Rosa, der var anden bag netop Speciale Di Giorno i Norsk Oaks i fjor.
Ligesom i Kapps Stora blev vinderen af Cinnamon Challenge belønnet med 100.000 kronor.
![Fredrik Janetzky vandt tre gange denne lørdag - her ses han på ryggen af Caroline Malmborgs Haweswater. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/06/DSC_7902-L.jpg)
Fra dagen i øvrigt skal det med, at Fredrik Janetzky tog tre sejre med henholdsvis Caroline Malmborgs Haweswater, Tommy Gustafssons Hagaz Big Red og Maria Heinrichs Norse Magic.
![Carlos Lopez vinder med Hamba Kashe. Den ene af rytterens to dagssejre. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/06/DSC_2809-L.jpg)
Også Carlos Lopez fortsætter med at sætte vindere på samlebånd – denne gang blev det til to sejre med Catharina Vångs Hamba Kashe og Alice Elmerskogs Clinton Jr.
![Fort Bastion/Rebecca Colldin vinder Guldhandicap foran Prime Red/Carlos Lopez. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/06/DSC_2889-L.jpg)
Claes Björlings Fort Bastion/Rebecca Colldin vandt Guldhandicap foran Bettina Andersens Prime Red/Carlos Lopez, og endelig lykkedes det omsider Lars Kelp-trænede Varlo at krydse målstregen som vinder i Silverhandicap under Jacob Johansen.
![Jacob Johansen vinder med Lars Kelp-trænede Varlo. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/06/DSC_2780-L.jpg)