fbpx

Caspian har startet for sidste gang

Efter bare 19 starter med hele seks sejre og mere end en halv million kroner indtjent, har Christer Hederuds Caspian startet for sidste gang. Det fortæller Göteborg-træneren torsdag eftermiddag til GalopSport.


Caspian. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Caspian. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Hesten har ganske enkelt ikke lysten længere, og hvorfor så fortsætte? Caspian træner som en dæmon, men når i løb stopper han nu pludselig op”.

Caspian begyndte karrieren hos Lennart Jr Reuterskiöld og vandt tre af sine første fire starter. Han startede slet ikke i fjor, og debuterede så for Christer Hederud i år.

”Han har godt nok fået penge hos mig i de to seneste starter, men han har været stort slået”, fortsætter Christer Hederud, som nu kun har to heste i træning.

Den ene er sidste års vinder af Kapps Stora Pris, Tam O’Final, som i morgen skal forsøge at forsvare triumfen fra i fjor.

Christer Hederud med Tam O'Final efter sejr på Täby i 2015. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Christer Hederud med Tam O’Final efter sejr på Täby i 2015. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

”Jeg synes, at modstanden er hårdere nu, men forventer alligevel, at han løber i trioen. Han blev en smule generet senest, og havde været længere fremme uden det. Jeg er tilfreds med dagsformen”, erklærer Christer Hederud, der samtidig roser baneforholdene i Göteborg, som har løb igen på søndag.

”Vi har nu også fået en tankvogn, således sandbanen kan vandes og virkelig er skånsom for hestene. Absolut intet at klage over, og vi har også mulighed for at ride i skoven”.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top