fbpx

Million-breezeren atter suveræn

Hans-Inge Larsen havde sendt 4-årige Moon Idol med transporten til Stockholm for at indkassere de nærmest sikre 19.000 kronors førstepræmie, og så tog Jägersro-træneren tilmed endnu en sejr med den i år ligeledes ubesejrede Hills And Dales.


Elione Chaves behøvede ikke at anstrenge sig på ryggen af Hills And Dales. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Elione Chaves behøvede ikke at anstrenge sig på ryggen af Hills And Dales. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Mens Hills And Dales tog sin tredje sejr ud af lige så mange mulige i hænderne på Elione Chaves, vandt Moon Idol sin anden sejr på stribe under lærling Josefin Landgren.

Moon Idol, der kostede 110,000 guineas som 2-årig på Tattersalls Craven Breeze Up i 2016, fik kun en enkelt start i sit tidligere regi hos Richard Hannon.

Her var han som 2-årig slået med 23 længer i et maiden på Newmarkets Rowley Mile, og siden havde han ikke set en væddeløbsbane før den 8. maj, hvor han fik comeback for Hans-Inge Larsen og vandt overlegent hjemme på Jägersro.

Moon Idol og Josefin Landgren. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Moon Idol og Josefin Landgren. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Pivotal-sønnen har da også en afstamning som er værd at vente på, idet han er ud af Cheveley Parks vindende Rainbow Quest-datter Moon Goddess og helbror til Listed-vinderen Solar Magic, samt halvbror til Starscope (Selkirk), der både var anden i Coronation Stakes (Gr.1) på Ascot og i Newmarkets 1000 Guineas (Gr.1).

Endvidere er Moon Goddess ud af Sweet Solera Stakes (L)-vinderen Mystic Goddess (Storm Bird) og dermed halvsøster til Eclipse (Gr.1)- og Lockinge Stakes (Gr.1)-vinderen Medicean (Machiavellian).

Hans-Inge Larsen med Moon Idol og Josefin Landgren. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Hans-Inge Larsen med Moon Idol og Josefin Landgren. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Moon Idol har naturligvis et godt stykke vej fra dagens Järnlöpning på Bro Park og til de meritter som hans papirer indbyder til, men han heller ikke gøre andet end at vinde – hvilket han nu har gjort to gange i maj, og vel at mærke uden at anstrenge sig det mindste.


Houston Heat og Elione Chaves når op på stregen. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Houston Heat og Elione Chaves når op på stregen. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Blandt rytterne tog både Elione Chaves, Per-Anders Gråberg og Jacob Johansen hver to sejre.

Foruden sejren med Hills And Dales vandt Chaves med Ellinor Rasmusson-trænede Houston Heat, mens Jacob Johansen først indledte dagen med sejr på ryggen af Per Strömbergs Luckyreno og siden slog til med Ylva Brandts 3-årige Ella Fitz.

Jacob Johansen vinder med Ella Fitz. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Jacob Johansen vinder med Ella Fitz. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Per-Anders Gråberg vandt dagens 3-årslöpning over 2100 meter med Roy Arne Kvislas Showy Shaun, hvorefter han fulgte op med Peter Jardsbys Djohnny Dji et Järnhandicap over milen.

Per-Anders Gråberg og Djohnny Dji (skjult) vinder med det mindst mulige. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Per-Anders Gråberg og Djohnny Dji (skjult) vinder med det mindst mulige. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Per-Anders Gråberg på Roy Arne Kvislas Showy Shaun. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Per-Anders Gråberg på Roy Arne Kvislas Showy Shaun. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Maria Sandh på ryggen af sin egen-ejede og -trænede Grand Quality. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Maria Sandh på ryggen af sin egen-ejede og -trænede Grand Quality. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Onsdagens sidste vinder på Bro Park blev Grand Quality, der både ejes, trænes og blev redet først over stregen af Maria Sandh.


Resultater og repriser: Bro Park, onsdag 16. maj.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top