fbpx

Danmark: Antallet af heste i træning stiger

Dansk Galop har netop publiceret træningslisterne for 2018, som på baggrund af trænernes indberetninger viser, at antallet af heste i træning stiger. “Statistikken er stadigvæk nogenlunde lige fordelt mellem Sjælland og Provinsen”, siger direktør Peter Knudsen til GalopSport.


Foto: Burt Seeger / US Photo.
Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Antallet af heste i træning er steget fra ca. 380 til 400 i forhold til samme tidspunkt i 2017, og der er registreret 19 2-årige mere her i 2018”, fortsætter Knudsen og påpeger, at Aarhus-træner Marc Stott med 21 2-årige på listen er den træner i landet med flest ungheste i træning.

“Det er jo rigtig glædeligt og sikkert en reaktion på de positive ting, som er sket for dansk trav- og galopsport på det seneste med liberaliseringerne af spillemarkedet og samarbejdsaftalen med ATG/svensk travsport og den deraf følgende forbedrede økonomi for alle, som er involverede i sporten”, konkluderer Dansk Galops direktør.

Sådan ser antallet af heste i træning ud for Danmarks fem største stalde:

  • Bent Olsen, Klampenborg – 52
  • Marc Stott, Jydsk Væddeløbsbane – 41
  • Søren Jensen, Enghavelyst – 29
  • Flemming Velin, Fredensborg – 16
  • Brian Wilson, Trongården – 16

Se de publicerede træningslister her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top