fbpx

Meydan: Efesos tæt på præmierækken og flot comeback af Our Last Summer

Torsdagens to skandinavisktrænede Meydan-deltagere, Bent Olsens Efesos og Niels Petersens Our Last Summer, leverede begge stærke præstationer uden at tjene penge. Peter Hæstrups delejede Gotti blev anden i UAE 2000 Guineas (Gr.3).


Efesos og Elione Chaves på vej til start. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Efesos og Elione Chaves på vej til start. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Efesos var første skandinaviske navn i aktion, og kredsen bag hesten havde for første gang i karrieren valgt at teste ham på dirt. Distancen var 2000 meter, som normalt er i underkanten for den langtgalopperende Royal Experiment-søn, og hesten kunne også godt have brugt nogle få ekstra meter i opløbet.

Efesos og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Efesos og Elione Chaves. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Efter at være blevet “outpaced” rundt opløbssvinget, fortsatte Efesos under Elione Chaves’ kraftige drivning nemlig ufortrødent i jagten på den sidste præmieplacering, men parret nåede akkurat ikke at fange trætte Silver Look, som i stedet fik sjettepræmiens 2,500 USD.

Efesos forsøger udvendigt avancement rundt opløbssvinget. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Efesos forsøger udvendigt avancement rundt opløbssvinget. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Sejren i løbet tilfaldt Godolphins Don’t Give Up/Christophe Soumillon, som fik en førstepræmie på 75,000 USD.


Se løbet herunder:


Our Last Summer i paddocken. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Our Last Summer i paddocken. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Flot comeback af Our Last Summer

Wibecke Nagell-Erichsen og Nils Petter Gills 5-årige Our Last Summer havde ikke startet siden den 13. juli i fjor, men efter sin lange operationspause leverede han et vældig flot comeback i hænderne på Per-Anders Gråberg.

Indvendige Our Last Summer/Per-Anders Gråberg. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.
Indvendige Our Last Summer/Per-Anders Gråberg. Foto/Copyright: Erika Rasmussen.

Forrige års norske 2000 Guineas- og Derby-vinder var ikke specielt medgørlig i paddocken og på vej på banen, og han var heller let for Gråberg at holde på vej til start eller i løbets indledende fase.

Duoen fik føringen, som holdt til indgangen til opløbet, hvor spillet reelt var ude. Our Last Summer lagde sig dog ned og kæmpede til målstregen som niende ud af de 12 startende.

Uden tvivl en præstation, som kredsen bag hesten sover godt på i nat.


Se løbet herunder:


“Dansk” andenplads i UAE 2000 Guineas (Gr.3)

Den bedste aften blandt de skandinaviske hesteejere på Meydan fik danske Peter Hæstrup, der i hovedbegivenheden UAE 2000 Guineas (Gr.3) så sin 3-årige More Than Ready-søn Gotti slutte anden bag Godolphins suveræne Gold Town (William Buick).

Gold Town forsvandt med største lethed fra sine konkurrenter i opløbet og vandt med over 10 længder, mens Gotti og Antoniu Fresu sikrede andenpladsen med en halv længdes afstand til endnu en Godolphin-deltager, Last Voyage/Mickael Barzalona.

Gold Town/William Buick vinder UAE 2000 Guineas (Gr.3) foran Peter Hæstrups Gotti/Antonio Fresu. Foto/Copyright: Andrew Watkins.
Gold Town/William Buick vinder UAE 2000 Guineas (Gr.3) foran Peter Hæstrups Gotti/Antonio Fresu. Foto/Copyright: Andrew Watkins.

Andenpladsen var 50,000 USD værd for Gotti, som Peter Hæstrup ejer en fjerdel af i selskabet Phoenix Thoroughbred Ltd. – og det er i øvrigt samme selskab, som står bag Bob Baffert-trænede Mourinho (Super Saver).

Mourinho blev i fjor tredje i Bob Hope Stakes (G3) på Del Mar og er lige nu på jagt efter en plads i feltet til Kentucky Derby (G1) den første lørdag i maj.

“Vores træner (Ali Rashid Al Rayhi, red.) havde store forventninger til Gotti i dag, men han havde jo ikke vist denne form tidligere, så vi var kun meget forsigtige optimister. Det er en hest som har krævet rigtig meget tålmodighed, for han er ikke let at have med at gøre i det daglige, men efter dagens andenplads kan vi jo begynde at drømme igen. Måske finder vi en skandinavisk kampagne til ham henover sommeren, inden han skal tilbage til Dubai igen”, sagde en jublende glad Peter Hæstrup på Meydan.

En interessant betragtning efter årets to Guineas-udgaver på Meydan er, at Kjeldsbjerggaards Queen Estoril blev fjerde i UAE 1000 Guineas (L) og Peter Hæstrups Gotti blev anden i UAE 2000 Guineas (Gr.3). Det er flotte markeringer af de danske hesteejere.


Se UAE 2000 Guineas (Gr.3) herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top