fbpx

Årets sidste svenske storløbsdag: 1.462.000 til hesteejerne

Der kæmpes om mere end 1,4 millioner kroner fordelt på Bro Parks 10 løb på søndag, hvor Svensk Galopps Auktionslöpning med sin samlede præmiesum på 400.000 kroner er den klare hovedbegivenhed.


Træner Niels Petersen med Danny K og jockey Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Træner Niels Petersen med Danny K og jockey Per-Anders Gråberg. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Stall Trick Or Treats Danny K, der i sommer vandt Skandinavisk Opdrætningsløb på Klampenborg, er her på jagt efter en revanche ovenpå sin seneste start, hvor han blev deklasseret fra anden- til tredjepladsen i Svenskt Kriterium på Jägersro.

Eishin Dunkirk-sønnen, der kostede 80.000 kroner på Stockholm-auktionen i fjor, står med sit generalhandicap på 80 klart bedst til i opgøret og vil få mange tilhængere i totalisatoren.

Selv uden auktionsløbet er der en million at kæmpe om på Bro Park, og pengeregnen starter allerede i søndagens første opgør, Ulriksdals Minneslöpning over 1600 meter, hvor præmiesummen er 200.000 kroner.

Opgøret er et handicap hvor 7-årige Jimmy Mack bærer topvægten 63 kilo. Stort set alle deltagerne i opgøret kommer med god form, og sportschefen lægger ud med en vanskelig opgave for V4-spillerne.

Der er 100.000 kroner i samlet præmiesum i både V4-2 og V4-3. I sidstnævnte opgør skal Niels Petersens 3-årige Tinnitus forsøge at vinde for tredje gang på stribe og fjerde gang i år, men det bliver med 65 kilo på ryggen og mod adskille formstærke ældre konkurrenter.

Killroy/Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Killroy/Jan-Erik Neuroth. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

V4-spillet afsluttes af SGS Stockholm Hösthandicap over 2100 meter med 200.000 i samlet præmiesum.

Her bærer Wido Neuroths duo Hi Finn og Killroy begge topvægten 63 kilo, hvilket er fem mere end både Afaal og Free Despatch.

Sidstnævnte kommer med to sejre på stribe og rides igen af Annie Nilsson-Lindahl med tre kilos lettelse.


Kunne du tænke dig at prøve at spille på online casino i pausen mellem løbene på Bro Park? Lige nu kan du indløse bonus på op til 1.000 kroner på casinokoder.dk til Tivoli Casino, Spillehallen og Spilnu.


Govinda/Shane Karlsson besejrer Staring At The Sea/Jan-Erik Neuroth. Foto: Svensk Galopp.
Govinda/Shane Karlsson besejrer Staring At The Sea/Jan-Erik Neuroth den 9. september. Foto: Svensk Galopp.

V5-spillet starter ved femte løb, et handicap over 2100 meter med 14 heste til start. Auktionsløbet ligger som anden afdeling, efterfulgt af Hide And Seek Guld over 1200 meter med 150.000 i præmiesum.

Her sender Wido Neuroth sin alt forbedrede Staring At The Sea ud i kamp mod bl.a. Govinda og Stonefield Flyer, som begge vandt deres seneste start. 5-årige Staring At The Sea er nu oppe i et handicap på 90, hvilket er seks kilo mindre end da han for tre måneder siden var slået med hoved af Govinda på samme bane og distance.

Govinda er dog også steget i handicappet siden, men han står alligevel et kilo bedre til rent matematisk. Hvis vi bliver ved matematikken, er Mr David endnu bedre inde med hjælp af Andreas Tapia Dalbarks lettelse.

Han løber denne gang med fem kilo mindre på ryggen end Staring At The Sea, hvorimod han senest gav to kilo væk og var slået med tre længder i mål.

Løbsdagen afsluttes med et interessant 2-årsløb over 1200 meter, hvor der ser ud til at blive ekstra fokus på Lars Kelps debuterende duo Garnett og Bankette.

Begge heste gik stærke kvalifikationsløb, men også Annika Sjökvists Catch The Dream så lovende ud. Blandt dem som allerede har startet ser El Gordo ud til at sætte standarden med sit handicap på 68.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top