På andendagen af Goffs February Sale, som udelukkende bestod af 1-årige heste – de såkaldte ‘weanlings’ – handlede den svenske opdrætter Anna Meier en hoppe efter Prince Of Wales’s Stakes (Gr.1)-vinderen Free Eagle.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2022/02/6E45277D-C49C-4CE1-B7F8-8C9D414692AE-1024x722.jpeg)
“Jeg havde brug for en legekammerat til min svenskfødte hoppeåring, og jeg satser på at jeg nu kan fremstille dem begge på auktionen i Göteborg til efteråret”, fortæller Anna Meier, hvis svenskopdrættede hoppeåring er navngivet Wilma og er efter Zaahid og ud af Jockeyklubbens Stolöpnings-vinderen Willochra (Terroir).
Den nyindkøbte irske Free Eagle-datter er ud af 2-årsvinderen Spinaminnie (Moss Vale), der i forvejen har produceret tre vindende afkom ud af lige så mange startende.
Dertil er Spinaminnie halvsøster til Gruppe-3-vinderen San Sicharia (Daggers Drawn) og yderligere tre Listed-vindere.
Goffs February Sale afsluttes torsdag med auktion over avlshopper og løbsprospekter.
Se video af Anna Meiers 1-årige hoppe herunder: