fbpx

Gruppe-1-boost til Elkærs nye indkøb Tuwaiq

2-årige Tuwaiq, som Elkær Stutteri tidligere på ugen erhvervede sig i Irland, fik et enormt formboost lørdag eftermiddag, da Aidan O’Brien-trænede Luxembourg vandt Vertem Futurity Stakes (Gr.1) – tidligere kendt som Racing Post Trophy – med en og trekvart længde i Doncaster.


Luxembourg (Camelot) kom ind i opgøret som ubesejret i to starter og havde senest vundet Beresford Stakes (Gr.2) på The Curragh.

I netop Beresford Stakes sluttede Tuwaiq (Elzaam) på tredjepladsen efter at have ført en stor del af vejen, og han var ved den lejlighed lidt under fem længder bag Luxembourg, der allerede inden Gruppe-1-opgøret i Doncaster var bookmakernes favorit til sejren i næste års Epsom Derby (Gr.1).

Læs mere om Elkær Stutteris nye stjerne, der skal direkte til Dubai World Cup Carnival hér.


Se Luxembourg vinde lørdagens Vertem Futurity Stakes (Gr.1) herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top