fbpx

Pernilla Nilsson: Lillesøster til Snake Lake

Den 29. februar nedkom avlshoppen Solid Snake med sit ottende afkom hos Pernilla Nilsson i Krylbo. “En Appel Au Maitre-halvsøster til Snake Lake”, fortæller den svenske opdrætter.


Solid Snake med sit hoppeføl efter Appel Au Maitre. Foto: Pernilla Nilsson.

Vindende Solid Snake (Golden Snake) er i forvejen mor til seks vindere ud af lige så mange startende afkom, heriblandt den tredobbelte millionær Snake Lake (Eishin Dunkirk), der som 2-årig vandt Jockeyklubbens Magic Million og som 3-årig slog til i Breeders’ Trophy Classic på Bro Park.

De øvrige vindere ud af Solid Snake er Golden Hit (Songline), Golden Sea (Philomatheia), Texas Snake (Philomatheia), Golden Caviar (Eishin Dunkirk) og Golden Dollar (Eishin Dunkirk).

Solid Snake er også mor til 2-årige Summer Snake (Swipe), der er gået i træning hos Vanja Sandrup, som også står bag Snake Lakes succes.

Uppfödaren Pernilla Nilsson har sin första Derbyhäst när Snake Lake nu startar i Svenskt Derby på Jägersro. Foto: Stefan Olsson/Svensk Galopp
Pernilla Nilsson ses herover med sit hidtil bedste opdræt – Breeders’-vinderen Snake Lake. Foto: Stefan Olsson/Svensk Galopp

Den 3. marts fejrer Pernilla Nilsson i øvrigt sit 20 års jubilæum som fuldblodsopdrætter.

“Mit første fuldblodsføl kom til verden den 3. marts 2000. Det var Melmac-datteren Rising Star, som siden blev købt og blev trænet af Lena Smedman og John Ricketts”, fortæller Pernilla og fortsætter:

“Det var Lena og John, der bragte mig med ind i galopsporten efter de købte Rising Star, og vi er stadigvæk rigtig gode venner”.

Rising Star vandt seks af sine 51 karrierestarter og tjente over 380.000 svenske kronor. Hun var ud af den norskopdrættede Miami Springs-hoppe Flare.

Vilma Nilsson med Appel Au Maitre-føllet. Foto: Pernilla Nilsson.

Efter Rising Star skulle der gå fem år før Pernilla Nilsson igen opdrættede et fuldblodsføl, men først i 2008 fik hun en ny vinder i form af Tommy Gustafsson-trænede Hurricane Lucas (Songline).

Siden er det gået slag i slag for den satsende opdrætter, der i dag har opdrættet vindere af 64 løb og mere end 11 millioner svenske kronor.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top