fbpx

Meydan: Red Cactus næsthøjest handicappet i Curlin Stakes (L)

Så er der meldt til den kommende torsdags Dubai World Cup Carnival-meeting på Meydan, og det er med forhåndstilslutning af otte skandinaviske kandidater.


Red Cactus strækker ud. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.
Red Cactus strækker ud. Foto/Copyright: Erika Rasmussen for GalopSport.

Efter sin imponerende afslutning til andenpladsen bag Godolphins Art Du Val (No Nay Never) i årsdebuten på græs den 6. februar, er Bent Olsen-trænede Red Cactus (Hard Spun) klar til at vende tilbage til den dirt track hvorpå han i fjor sluttede tredje i UAE 2000 Guineas (Gr.3).

Olsen har meldt sin svenske Derbyvinder i det 2000 meter lange Curlin Stakes – et Listed handicap med 175,000 USD i samlet præmiesum.

Kredsen bag Red Cactus drømmer stadigvæk om en invitation til at starte i Dubai World Cup (Gr.1) om lidt over en måned, og det bliver torsdagens præstation der i så fald skal ligge til grund for udnævnelsen.

Red Cactus er med sin OR101 næsthøjest handicappede kandidat på anmeldelselslisten, kun overgået af Jane Chapple-Hyams Ambassadorial (Elusive Quality), der senest var fjerde i Firebreak Stakes (Gr.3) over 1600 meter dirt på Meydan.

Der er meldt 12 heste i Curlin Stakes (L) med 9,5 kilo mellem top og bund.


Learn By Heart slår Titchy Digits. Foto: Burt Seeger.
Learn By Heart. Foto: Burt Seeger.

Bent Olsen, der med en indtjening på 6.924.979 danske kroner i Sverige, Norge og Danmark med rette kan kalde sig skandinavisk championtræner i 2019, har også meldt 5-årige Learn By Heart (Frankel) i District One Residence Handicap over 2000 meter græs.

Learn By Heart ser ud til akkurat at kunne komme med i det velanmeldte opgør om 135,000 USD, hvor han i så fald starter med 56 kilo på ryggen.

I Meydan Classic (L) over 1600 meter græs er Lars Kelp-trænede Youonlyliveonce (Sidestep) nummer tre på listen, som også rummer staldveninden More Caviar (Brazen Beau) og Patrick Wahls Silent Night (Night Of Thunder).


Plata O Plomo/Carlos Lopez vinder foran Stricker/Elione Chaves. Foto: Dubai Racing Club.

Susanne Berneklints Pramms-vinder Plata O Plomo (Paddy O’Prado) er højest handicappede kandidat i District One Blueviews Stretch over 1600 meter dirt.

Plata O Plomo, der vandt sin seneste start over samme distance og underlag på Meydan, kan igen komme til at møde andenhesten fra dette opgør – Francisco Castro-trænede Stricker (Poet’s Voice).

Netop Stricker er siden sin seneste start blevet solgt til den lokale ejer Ahmad Ghalita Almheiri.

Endelig er der også mulighed for at Castros 4-årige Es Raco (Holy Roman Emperor) kan komme tilbage i aktion efter sin kastration. Es Raco er meldt i District One Mansions Trophy over 1400 meter græs.

Der starterklæres som altid tirsdag morgen.


Anmeldelser: Meydan, torsdag 27. februar

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top