fbpx

Fem fra Sverige og Danmark meldt i Meydan Trophy

Der er mulighed for et gensyn med både Timo Nurmos, Toosh Carlras, Grey Flash, Midnight Oil og Silent Night i torsdagens Meydan Trophy over 1900 meter græs. Også Learn By Heart og Trickbag er meldt i rammeprogrammet.


Jockey Fredrik Janetzky og træner Caroline Malmborg med Timo Nurmos. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Meydan Trophy har en samlet præmiesum på 100.000 USD og har tiltrukket 13 forhåndstilmeldinger – heraf de fem fra Sverige og Danmark.

Caroline Malmborg-trænede Timo Nurmos sæsondebuterede med en syvendeplads i Al Bastakiya Trial, men han vender nu tilbage til græs – et underlag han var ubesejret på i sine to starter som 2-årig hjemme på Bro Park i fjor.

Bent Olsen-trænede Grey Flash leverede en fremragende ophentning i netop Al Bastakiya Trial og skal også tilbage på græs for første gang siden han vandt Basnæsløb over 1800 meter på Klampenborg i fjor.

Carlos Lopez vinder Basnæsløb på på ryggen af Grey Flash. Foto: Burt Seeger.

Juniper Tree-sønnen Toosh Carlras, der er ud af den mangedobbelte storløbsvinder Tatoosh (Xaar), står foran sin første karrierestart på græs – et underlag, der afstamningsmæssigt vil gavne ham i forhold til dirt.

Også Patrick Wahls duo Silent Night og Midnight Oil har bedst form fra græsset hjemme i Sverige.

I Friday Handicap over 2410 meter græs har Bent Olsen meldt sin Stockholms Stora Pris (Gr.3)-vinder Learn By Heart, som nu har et løb i kroppen og umiddelbart vil synes godt om længere distance denne gang.

Endelig er der Susanne Berneklint-trænede Trickbag, der kommer ind i bunden af handicappet i Tabloid Handicap over 1200 meter dirt.

Der starterklæres tirsdag morgen.


Anmeldelser: Meydan, torsdag 13. februar

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top