fbpx

“Det har igen været et godt år for os”

Som fortalt i forgårs, vinder Stutteri Hjortebo opdrætterchampionatet på Jägersro – uanset udfaldet af de to sidste løbsdage på den svenske Derbybane i 2018.


”Vi er også meget glade, ikke mindst fordi det er andet år i træk vi vinder championatet på Jägersro. Det er dejligt, at vores opdræt også fungerer på dirt. Det har igen været et godt år for os”, siger Søren Hjorth Jensen, som også har haft et travlt år som hingstholder med Appel Au Maitre, Center Divider og Giant Sandman.

”Det er ikke afklaret hvordan det bliver i 2019 på hingstesiden. Vi har fået tilbudt nye hingste og skal nok melde ud nu vi ved hvordan det bliver”, lover opdrætteren, der sammen med sin øvrige familie nok engang også tager opdrætterchampionatet på Klampenborg og i Danmark som helhed, mens det bliver en andenplads i den samlede svenske opdrætterstatistik bag Rävdansens Stuteri.

I forbindelse med optagelserne til TV Midtvests miniserie “Galop i generne” har vi tidligere linket til korte episoder med indblik i hverdagen på Stutteri Hjortebo, men i november har det jyske medie udgivet de tre episoder i fuld længde af ca. en halv times varighed. Episoderne kan ses herunder.




Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top