fbpx

Bro Park søndag: ITM Swedish Open Mile (L) og VM for kvindelige jockeys

Svensk Galopps sports- og marketingafdeling er midt i en rasende travl tid. Efter den kommende onsdags Lunch-galop på Bro Park ses der frem imod søndag, hvor banen i Stockholm er vært for anden udgave af det uofficielle verdensmesterskab for kvindelige ryttere.


Benny Andersson delar ut priset till Maryline Eon efter totalsegern i Lady Jockeys' World Championship. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp
Benny Andersson og Maryline Eon ved præmieoverrækkelsen efter sidste års udgave af The Lady Jockeys’ World Championship. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

The Lady Jockeys’ Thoroughbred World Championship, som konkurrencen hedder, rummer i år 10 ryttere fra ni forskellige lande, og der bliver både gensyn med sidste års samlede vinder, franske Maryline Eon, New Zealands Danielle Johnson, og Tysklands Stefanie Koyuncu, der i fjor red under sit maiden-efternavn Hofer.

Skandinavien, der i fjor repræsenteredes af Fanny Olsson og Sara Slot, skal i år sætte liden til norske Ina Veronika Toverud og svenske Josefin Landgren

Josefin Landgren flankeret af Ina Veronika Toverud og Alessandro Guerrini. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Jossan Landgren (i midten) og Ina Veronika Toverud (th) repræsenterer Skandinavien i VM for kvindelige ryttere på søndag. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

De fem øvrige deltagere er alle nye navne for det skandinaviske publikum: Georgia Cox (England), Nicola Currie (Skotland), Mickaëlle Michel (Frankrig), Victoria Mota (Brasilien) og Sara Vermeersch (Belgien).

Der blev starterklæret til VM-turneringen mandag morgen, og nu foreligger programmet også til dagen, hvor Listed-opgøret ITM Swedish Open Mile (L) er med til at højne det internationale format.

I Swedish Open Mile (L) mødes Spitzbergen, Brownie, Victor Kalejs, Swedish Dream, Fil Rouge, Plata O Plomo, Seaside Song, Mr Suarez og Coprah over 1600 meter i kamp om en førstepræmie på 200.000 kronor.

Søndagen på Bro Park skydes i gang kl 12.45 med første afdeling af The Lady Jockeys’ Thoroughbred World Championship. Serien har sin egen dedikerede hjemmeside, som kan besøges hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top