fbpx

12 konkurrenter til Trouble Of Course i Qatar

2-årige Trouble Of Course bliver den sidste skandinavisktrænede hest der kommer til start i 2016. På onsdag starter familien Nagell-Erichsens dobbelte storløbsvinder i Qatars Al Rayyan Stakes over 1400 meter græs, og efter at have set det endelige startfelt er træner Niels Petersen forsigtig optimist.


Trouble Of Course og Per-Anders Gråberg triumferer i de 2-åriges Svealandlöpning. Foto: Svensk Galopp.
Trouble Of Course og Per-Anders Gråberg vandt både Svealandlöpning og Vinterfavoriternas Pris på Bro Park. Foto: Svensk Galopp.

“Han har fået det yderste startspor i et felt som ikke ser helt galt ud, og hvis han kan få et godt løb med lidt held undervejs bør vi ikke være uden chance”, siger han 1. juledag til GalopSport.

I alt 13 deltagere er skrevet til start i opgøret om 100.000 US$, og Trouble Of Course, der rides af sin faste makker Per-Anders Gråberg, skal bl.a. møde Mario Hofers Fastnet Rock-søn Hyper Hyper, som hidtil har gjort samtlige sine starter i Frankrig og bl.a. har været anden i Chantillys Criterium de Vitesse (L).

Løbet går kl. 14.30 skandinavisk tid onsdag 28. december.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top