fbpx

We Got The Boss: “Det var ikke andet end et arbejde for ham i dag”

Lars Kelp sadlede lørdag staldens anden 2-årsvinder i denne sæson, og nøjagtig som med den første er det den i galopsporten nye ejer Väsby Häst AB, der står bag Breeze Up-talentet.


We Got The Boss (Per-Anders Gråberg) aflægger maidentitlen i første forsøg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
We Got The Boss (Per-Anders Gråberg) aflægger maidentitlen i første forsøg. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Amerikanskopdrættede We Got The Boss debuterede over 1200 meter græs og var spillet til en velbetalt næstfavorit i totalisatoren bag Lennart Jr Reuterskiölds Jägersro-gæst Moneytalks.

Per-Anders Gråberg, der red tre sejre denne løbsdag, fik en perfekt rejse med Street Boss-sønnen, som han i opløbet sendte til udvendigt angreb på Slightly Trendy og Mr Pimms og siden let gik forbi. På andenpladsen afsluttede Kelps anden deltager, She’s Shameless, stærkt og sørgede for en double til den danske Bro Park-træner.

Lars Kelp og kredsen bag Väsby Häst AB tager imod We Got The Boss. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Lars Kelp og kredsen bag Väsby Häst AB tager imod We Got The Boss. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

“Det var ikke andet end et arbejde for ham i dag, og hvis han kommer godt over løbet er det meningen, at vi starter ham i Svealandlöpning på Stockholm Cup-dagen”, siger Kelp, der selv sørgede for hammerslaget på hingsten for 50,000 pund på Goffs UK Breeze Up Sale i foråret.

We Got The Boss, der blev købt med en forhåndsanmeldelse til Svenskt Derby 2019, er ud af den ustartede Lemon Drop Kid-datter We Got A Lemon, som tidligere har bragt to vindere. Hun er selv halvsøster til den amerikanske Stakes-vinder Unchained Storm (Storm Creek) og to andre Stakes-placerede navne.

Reprise: Maidenlöpning


Yrroll vinder foran Reliable Guzz og Noosa Prince. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Yrroll vinder foran Reliable Guzz og Noosa Prince. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Også debuttriumf for danskopdrættede Yrroll

Kort før maidensejren til We Got The Boss havde Lars Kelps Bro Park-kollega Patrick Wahl selv taget en double i et 2-årsløb over 1400 meter.

Her vandt den danskopdrættede debutant Yrroll foran staldkammeraten Reliable Guzz, mens Lars Kelps Noosa Prince blev tredje.

Også her var Per-Anders Gråberg i sadlen på vinderen, som førte fra start til mål og på heroisk vis forsvarede sig mod de udvendige angreb.

Førstepræmien var 60.000 kronor værd for den fukse hingst, der er søn af Patrick Wahls tidligere svenske Kriteriums- og Swedish Open Mile (L)-vinder Erroll (King Charlemagne).

Moderen er Sarina (Diaghlyphard), som tidligere har bragt Breeders’ Prize Classic-vinderen Dickie Dickens (Deceptor), og som er halvsøster til bl.a. den danske Derbyvinder Tigress Eleven (Academy Award) og den norske Derby-2’er Salida (Spectacular Tide), der igen er mor til Scandinavian Open (Gr.3)-vinderen Efesos.

Yrrolls mormor er den tidligere skandinaviske championhoppe Kutbeya (Diesis), og maidenvinderen er opdrættet i Danmark af Pia Nielsen, som fortsat ejer Sarina.

Reprise: 2-årslöpning

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top