fbpx

Svealandlöpning til Olsens Red Cactus

På trods af, at 2-årige Red Cactus fortsat var maiden efter sine to første karrierestarter hjemme på Klampenborg, tog Bent Olsen chancen og sendte Breeze Up-importen ud i søndagens Svealandlöpning på Bro Park.


Red Cactus/Elione Chaves vinder Timeform Svealandlöpning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Red Cactus/Elione Chaves vinder Timeform Svealandlöpning. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Og det blev en satsninger der gav pote, for Red Cactus gik fra sin plads næstsidst i feltet under Elione Chaves og tog førstepræmiens 150.000 kronor til sin stort satsende ejer Lone Kaj-Nielsen, der april betalte 80.000 pund for den fukse hingst på Goffs UK Breeze Up Sale.

Rent faktisk var de tre første heste gennem mål alle købt på samme Breeze Up-auktion i Doncaster.

Andenpladsen tilfaldt nemlig Marc Stotts Nipozzano/Oliver Wilson, der kom fra en overlegen sejr i Fyens 2-års Grand Prix, og Bodil Hallencreutz-trænede Jazz Explosion/Maikel Narvaez, der havde en sejr og en andenplads i bagagen fra Jägersro.

På fjerdepladsen fulgte den engelske gæst Izvestia/Edward Geatrex, mens de sidste penge tilfaldt Niels Petersens Izakaya/Carlos Lopez.

Bent Olsen med Lone Kaj-Nielsens Red Cactus. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Bent Olsen med Lone Kaj-Nielsens Red Cactus. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Red Cactus havde debuteret på den danske Derbydag med en andenplads bag Sir Churchill i Goffs Futurity Stakes, og senest blev det til en ny andenplads bag Søren Jensens debutant Casinobutler DK.

“Han var ikke rigtig klar hverken første eller gang ude, og han er stadigvæk lidt af en gadedreng, men der er jo ingen tvivl om, at han er en god hest, og afstamningsmæssigt skal han jo fungere endnu bedre på dirt. Han er meldt i Svenskt Derby næste år, men indtil videre holder jeg ham nok på græsset, og han er bl.a. meldt i Vinterfavoriternas Pris heroppe på Bro Park”, sagde Bent Olsen efter søndagens storløbstriumf.


Reprise: Timeform Svealandlöpning

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top