Niels Petersen-trænede Sporty, som opretholder engagement i Bucherer Dansk Derby, trak sig torsdag aften ud som en let sejrherre i det velbetalte 3-årsopgør Forsommerløpet om 136.500 norske kroner. Moohaajim-sønnen vandt med fire længder i hænderne på Carlos Lopez.
Sporty startede for anden gang i karrieren og kan fortsat kalde sig ubesejret.
Efter at have besejret Svadilfare (Moohaajim) med fire længder over 1600 meter på sandet i debuten den 23. april, blev Sporty denne gang forsøgt på græs for første gang, og det var som de fleste havde ventet ikke noget problem.
Stall NOKs brune vallak overvandt hurtigt en lidt skæv start og blev redet frem indvendigt af Carlos Lopez, som derefter havde fuld kontrol over begivenhederne.
Næstbedst i opgøret var Annike Bye Hansen-trænede Another Beauty (Appel Au Maitre), der var syv længder foran vinderende staldveninde Bella Flamel (Economic Model).
Sejren i Forsommerløpet indbragte en førstepræmie på 68.250 norske kroner til Sporty, som fik et handicap på 75 efter debuten i april, og dermed ligger lige udenfor den aktuelle Top 15 i Bucherer Dansk Derby.
Sporty er opdrættet på Øien Gård og er det tredje vindende afkom ud af Special Quest-datteren Sweety, som tidligere også har bragt helsøstrene My Birdie og I Rest My Case.
Sidstnævnte tjente godt 1,3 millioner norske kroner i sin karriere, der bød på seks sejre – heriblandt i det Drømmemilen på Norges Derbydag – og andenpladser i Breeders’ Prize Classic og Lanwades Stud Stakes (L).
Også i Champion Eliteløp over 1730 meter græs endte det med en sejr til Niels Petersen og Carlos Lopez foran Annike Bye Hansen og Jacob Johansen.
Annike havde denne gang storfavoritten i sæsondebuterende Admiral De Vega (Lope De Vega), men som så ofte før spillede Dubai-formen ind for Niels Petersen, der kunne se 4-årige Rock Of Cashel (Wootton Bassett) vinde let med tre længder.
Rock Of Cashel ejes af engelske Douglas Livingston og blev købt forud for vinterens sæson på Meydan, hvor hingsten var ubesejret i sine tre starter.
I sin første start på Øvrevoll var Rock Of Cashel dog urørlig, og han bliver uden tvivl spændende at følge fremover.
Med skal det naturligvis også, at Admiral De Vega gav syv kilo til sin konkurrent i dette handicap.
Der var flere klassiske kandidater i kamp på græsset i Thaugland 3-årsløp over 1980 meter, men de mest betroede navne blev overrumplet af Gina Mathisens Super Smooth (Quarterback), som under Willa Schou førte hele vejen og i opløbet fik skabt så stort et forspring, at Niels Petersens duo Lord Greystoke (Ulysses) og Lady Irene (U S Navy Flag) måtte kæmpe forgæves.
Super Smooth vandt sikkert med to længder foran Lord Greystoke og Lady Irene, hvorefter Strike Ten (Alson) blev fjerde foran Siouxperb Bling (Sioux Nation).
Super Smooth vandt sin sidste start som 2-årig i fjor, og han fortsatte nu hvor han slap – vel at mærke til næsten 30 gange pengene.
Super Smooth er både ejet og opdrættet af sin træner, og han er første afkom ud af Ginas fremragende løbshoppe Smooth Escape (Tertullus), som vandt 10 gange og nåede op i et handicap på 88 før hun gik videre i stutteriet.
Willa Schou havde forinden også vundet for anden gang i træk med Knut O. Arnesens 9-årige Machine Gun (Dark Angel), og hun fulgte siden også op med at Pål Nordbyes Robbie Brown (Mutajally) til sejr.
Knut O. Arnesen fik endnu en sejr sidst på dagen, denne gang med Realise The Dream (Magna Grecia), som med trekvart længde slog Cathrine Erichsens Kill That Cat (Mutajally).

























