fbpx

Silver Ocean fuldendte Petersens hattrick

Efter sejre i både Lanwades Stud Stakes (L) og Stockholm Cup International (Gr.3), stod Niels Petersen med chancen for at vinde sit tredje Black Type-opgør på godt en time i Nickes Minneslöpning (L).


Silver Ocean besejrer Giftorm. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Silver Ocean besejrer Giftorm. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Træneren havde to heste med i opgøret, og det blev Silver Ocean der fuldendte championtrænerens hattrick.

Silver Ocean, der i maj måned vandt Pramms Memorial (Gr.3) på Jägersro, trives også fremragende på Täbys dirt track, men sejren kom først i hus efter en knaldhård opløbsduel med Fredrik Reuterskiölds Giftorm/Oliver Wilson.

De to heste ramte målstregen samtidig, men Elione Chaves var ikke i tvivl om at han var først og triumferede med udstrakt arm kort.

Sejren i Nickes Minneslöpning var 200.000 kroner værd for Silver Ocean, der rundede 700.000 kroner i årets samlede præmiesum.

Opgørets tredjeplads tilfaldt Avon Pearl før Energia Colonial og Coprah, mens sidste års vinder Giovanni Boldini sluttede lige uden for præmierækken.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top