fbpx

Silent Night, Nordic, Privilegiado…

…blev de tre store triumfatorer lørdag aften på Øvrevoll. Silent Night vandt sin anden Guineas-sejr, Nordic slog til i 2000 Guineas og Privilegiado nød at være tilbage på sin hjemmebane i Oslo Cup (Gr.3).


Silent Night og Carlos Lopez vinder Norsk 1000 Guineas. Foto: Anders Kongsrud/www.hesteguiden.com.

Patrick Wahl-trænede Silent Night (Night Of Thunder) slog endnu engang sin ærkerivalinde Ascot Brass (Juniper Tree) efter en tæt og medrivende opløbskamp i Norsk 1000 Guineas. Niels Petersen, der trænes Ascot Brass, tog endnu engang også tredjepladsen med Careless Whisper (Barocci).

Siden fulgte Sandra Brolins Fast And Free (Iffraaj) og den dobbelte danske Guineas-vinder Tassmania (Sir Percy).



Sandro De Paiva og Nordic vinder Norsk 2000 Guineas. Foto: Anders Kongsrud/www.hesteguiden.com.

Wido Neuroth, Stall Perlen og Sandro de Paiva kan nu glæde sig over, at have vundet både Svenskt og Norsk 2000 Guineas i 2020 – og med to forskellige heste. I Norsk 2000 Guineas viste Nordic (Gleneagles) sig bedst foran Royal Ambition (Anjaal) og Sir Leo (Sir Prancealot).



Oliver Wilson rider Privilegiado til sejr i Oslo Cup (Gr.3). Foto: Anders Kongsrud/www.hesteguiden.com.

I fjor vandt Privilegiado (Sea The Moon) både 2000 Guineas, Derby og St. Leger på Øvrevoll, og i vinter gik han fremragende på Meydans græs.

To starter på Klampenborg efter hjemkomsten fra Dubai gik langt fra som planlagt, men tilbage på Øvrevoll viste Privilegiado igen sin enorme kapacitet.

I Oslo Cup (Gr.3) slog Privilegiado Bent Olsens Learn By Heart (Frankel) og Wido Neuroths Pas De Secrets (High Chaparral), mens Victor Kalejs (Spring At Last) og Bokan (Soldier Of Fortune) fik de sidste penge.

Oliver Wilson var i sadlen på Privilegiado.



Resultater: Øvrevoll, lørdag 27. juni

Mere fra løbsdagen på Øvrevoll Galopps hjemmeside.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top