fbpx

Reuterskiöld: “Vi ville til Dubai med en frisk hest”

Fredrik Reuterskiöld kender sin vej rundt på Meydan. Han var der for første gang sammen med Calrissian i 2010 og i fjor startede han både Secret Admirer, Sir Freddie og Giftorm på den gigantiske væddeløbsarena i Dubais ørken. Torsdag aften starter eventyret på ny – denne gang med Mr Ascots 3-årige Dolly Dagger og 6-årige Giftorm.


Rävdansen-opdrættede Dolly Dagger. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Rävdansen-opdrættede Dolly Dagger. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Hun har det strålende og er faldet fint til hernede, men jeg må erkende, at jeg ikke har nogen anelse om hvor langt hendes form rækker i det selskab hun skal ud i. Hun møder heste med høje ratings, heriblandt en banerekordholder på distancen”, siger Fredrik tirsdag eftermiddag om superhoppen Dolly Dagger, der med Tadgh O’Shea i bøjlerne lægger for i The UAE 1000 Guineas Trial over 1400 meter dirt.

Eishin Dunkirk-datteren vandt fem af sine seks starter som 2-årig, heriblandt overlegne sejre i SM og Manoustielöpning. Hun nåede en indtjening på 641.000 svenske kroner når man medregner hesteejerbonusen, og handicappet endte på 84. Det giver hende en omregnet OR på 88 og sender hende ind i torsdagens Guineas Trial som femtehøjest ratede ud af de otte startende.

“Hun kan være forbedret nu i forhold til 2-årssæsonen og er ikke svær at sætte op til et løb. Hun har arbejdet med Tommy Gustafssons Zen Zansai Zaid og absolut leveret et fint indtryk”, forklarer Fredrik Reuterskiöld i telefonen fra Dubai.

Se Race Card.


“Vi ville til Dubai med en frisk hest”

Mens Dolly Dagger skal betræde Meydan for første gang i løb, er samme ejers tre år ældre Giftorm en rutineret gæst på banen. War Pass-sønnen startede fire gange under sidste års karneval og leverede tre ekstremt stærke præstationer med to tredje- og en fjerdeplads.

Giftorm og Susanne Berneklint under et morgenarbejde på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.
Giftorm og Susanne Berneklint under et morgenarbejde på Meydan. Foto: Erika Rasmussen.

“Han skuffede kun en enkelt gang og det var over for lang distance (1900 meter, red.), så vi er naturligvis meget spændte på hans årsdebut. I fjor løb han dog kun på dirten og denne gang starter han på græs, da det var den eneste rigtige mulighed for at komme ud denne torsdag”, siger Fredrik.

“Han er i bund og grund ikke nogen græshest, men hvis han leverer på græsset åbner det for langt flere muligheder under resten af opholdet. Han startede kun fire gange i Skandinavien sidste år, og det var med fuldt overlæg, idet vi ville rejse til Dubai med en frisk hest”.

Giftorm var anden i både Pramms Memorial (Gr.3) og Nickes Minneslöpning (L), begge gange slået af Silver Ocean. Hans seneste start var i netop Nickes tilbage i sidste halvdel af september, hvilket er næsten fire måneder siden.

“På torsdag møder han 15 konkurrenter som alle har 100 eller derover i official rating, så det bliver ikke noget let handicap at starte ud i”, slutter Fredrik Reuterskiöld. Giftorm, der har 102 i OR (91 i skandinavisk handicap), får Oisin Murphy i bøjlerne og bærer vægten 59 kilo.


Se Giftorms fantompræstation som anden i Meydan Sobha den 19. februar 2015:

Se Race Card.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top