fbpx

Red Ransom-datter til Stald Jupiter

Stald Jupiter har i Arqanas efterhandel købt lot 687, avlshoppen You Rock My World (Red Ransom – Louve Sacree v. Seeking The Gold) for 4.000 euro. Hoppen var placeret i sin eneste start som 2-årig og hun er søster til Lungwa, der er vinder af 3 løb og placeret flere gange i Listed.


Andenmoderen er Gruppe-3-vinder og har avlet fem topheste, hvoraf de tre er endt som avlshingste – den bedst kendte er Loup Sauvage.

You Rock My World har et enkelt startende afkom, der har været placeret to gange som 2-årig i 2015. Endelig har hun en yderst attraktiv bedækning med Danehill Dancer-sønnen Air Chief Marshal.

Se katalogsiden.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top