Queen Azteca blev femte i Alabama Stakes (G1) på Saratoga

Queen Aztecas sidste start for Niels Petersen resulterede lørdag aften i en femteplads i de 3-årige hoppers Alabama Stakes (G1) over 2000 meter på Saratoga i New York. Sejren gik til Mark Casse-trænede Nitrogen foran Kentucky Oaks (G1)-vinderen Good Cheer.



Niels Petersen havde uden tvivl håbet på langt mere tempo på opgøret end tilfældet blev, og Queen Azteca fik efter en rolig indledning problemer med at følge de fire forreste, da farten omsider blev sat op på bagsiden.

Ind på opløbsstrækningen havde Queen Azteca slået Kinzie Queen (McKinzie), og en overgang så fjerdepladsen også ud til at være inden for rækkevidde, men angrebet ebbede desværre ud til sidst.

Femtepladsen i Alabama Stakes (G1) var $24,000 værd for Queen Aztecas nye ejer, Team Valor International, som nu beholder hoppen i USA og overlader træningen til Rudolphe Brisset.

Seneste artikler

Scroll to Top