fbpx

“Painted Thoroughbred” til verden på York

For et års tid siden bragte GalopSport historien om den nu 6-årige “Painted Thoroughbred-hoppe” Alcudia, som efter endt væddeløbskarriere hos Stall Soma på Øvrevoll blev sendt til bedækning ved Juniper Tree på York Stutteri.


Alcudia (I Was Framed) med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo). Foto: York Stutteri.
Alcudia (I Was Framed) med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo). Foto: York Stutteri.

Natten til onsdag kom resultatet, da Alcudia folede en hoppe efter Galileo-sønnen, og ganske som forventet har føllet arvet sin mors særprægede lød.

Alcudia er efter avlshingsten I Was Framed, hvorfra hun selv har sin brogede farve.

Hun er helsøster til den populære væddeløber Silvery Moon, der i Mario Hofers træning bl.a. var anden i et Listed-opgør som 2-årig, og i fjor indledte sin egen avlskarriere i Tyskland.

Alcudia (I Was Framed) med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo). Foto: York Stutteri.
Alcudia (I Was Framed) med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo). Foto: York Stutteri.

Alcudia viste tidligt masser af fart og talent, men nåede kun at starte tre gange på grund af en skade.

Hoppen ejes af syndikatet Stall Yatzy, der ligeledes står bag en anden “Painted Thoroughbred” i Norge i form af Nordlys.

Begge er efter I Was Framed og opdrættet af norske Mette Campbell-Andenæs i England.

Da Alcudia i fjor blev bedækket ved Juniper Tree, var der kun registreret 15 “Painted Thoroughbreds” i Europa – nu er der kommet én mere.

Alcudia (I Was Framed - Artzola v. Alzao). Foto: York Stutteri.
Alcudia (I Was Framed – Artzola v. Alzao). Foto: York Stutteri.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top