fbpx

Orb Craft – endnu bedre på græs?

Sveriges regerende championtræner Lennart Jr Reuterskiöld har med 15 2-årige heste i træning alle chancer for et storartet efterår med sin yngste årgang. Tre af de hidtil fem startende har aflagt maidentitlen i første forsøg.


Orb Craft vinder debuten foran staldkammeraten Moneytalks. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Orb Craft vinder debuten foran staldkammeraten Moneytalks. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Én af disse er Zawawi Racings Orb Craft, der blev købt for 50,000 euro på Arqanas oktoberauktion i fjor.

Mastercraftsman-sønnen debuterede den 15. august med en sikker hjemme på Jägersro, hvor han med en halv længde henviste staldkammeraten Moneytalks til andenpladsen.

Orb Craft repræsenterer en stærk moderlinje med topresultater på begge sider af Atlanten, og mens det ikke var den store overraskelse, at han kunne levere på dirten første gang ude, er der al grund til at tro på, at han passer endnu bedre på græsset, som han skal prøve for første gang på lørdag.

Orb Craft med sin træner Lennart Jr Reuterskiöld og Zawawi Racings Per Gellström. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Orb Craft med sin træner Lennart Jr Reuterskiöld og Zawawi Racings Per Gellström. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Her starter Orb Craft i et opgør over 1400 meter, hvor han møder en enkelt anden tidligere vinder i Lars Kelps Kodiac-søn Noosa Prince.

Orb Craft er ud af Hernando-datteren Herboriste, der bl.a. vandt La Prevoyante Handicap (G2) og Dowager Stakes (L).

Hun er nu mor til fire vindere og selv halvsøster til Listed-vinderen og avlshingsten Fast And Furious, som ligeledes var anden i Hollywood Derby (G1) og tredje i Breeders’ Cup Mile (G1).

Netop Moneytalks, der var anden bag Orb Craft i debuten på Jägersro, får mulighed for at aflægge maidentitlen i Stockholm.

Eishin Dunkirk-sønnen skal også prøve græsset for første gang i et maidenløb over 1200 meter.

I dette opgør giver Lars Kelp en interessant debut til We Got The Boss (Street Boss), der blev købt for 50,000 pund på forårets Goffs UK Breeze Up Sale i Doncaster.

We Got The Boss så storartet ud i sit prøveløb den 22. august, og han skal bruge starten som springbræt til Svealandlöpning på Cup-dagen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top