fbpx

Opdrætter rider videre på bølgen

Opdrætter Berner Olsen har fejret flere gode sæsoner i træk. Bedst af dem alle blev 2015 hvor Manacor blev hans første Derbyvinder, Special Grey vandt Jyllandsløbet og 2-årige King Charles henrykkede med flere sejre og andenplads i Svenskt Kriterium.


Nu satser Berner Olsen videre. Ikke alene råder han nu over sine tre avlshingste Kahyl (Galileo), Special Quest (Rainbow Quest) og Primatico (Danzig), der rustes også op fra de internationale auktioner, så hingstene får udvidet deres chancer for at levere på topplan.

På Tattersalls December Sale i Newmarket erhvervede opdrætteren den nu 10-årige hoppe Clever Omneya (Toccet – Clever Empress v. Crafty Prospector).

Hun vandt tre løb som 4- og 5-årig i England, alle gange over 1400 meter på all-weather.

Hun er hidtil mor til to startende afkom efter Archipenko og hun er kommet til Danmark i fol ved Dutch Art-sønnen Garswood, der var Listed-vinder som 2-årig og får sin første årgang på jorden i 2016.

Ligesom sin far står han opstaldet på Cheveley Park Stud i England.


En stærk moderlinje

Også på Arqana i Deauville var Berner Olsen i markedet.

Denne gang igennem agent Guy Petit, som for den danske opdrætters regning fik hammerslag på den nu 16-årige Spectrum-datter Anna Spectra.

Hoppen er selv vinder og bl.a. mor til Anatol Artist (Doyen), som i 2012 var anden i Preis des Preis des Winterfavoriten (Gr.3) i Tyskland.

Anna Spectra er desuden halvsøster til den tyske Gruppe-3-vinder Anna Thea, som igen er mor til Union-Rennen (Gr.2)-vinderen Aspectus, samt mormor til Gruppe-1-placerede Willie The Whipper og Gruppe-3-vinderen Anna Katharina.

Under andenmoderen findes eminente navne som de to australske Gruppe-1-vindere og avlshingste Helmet og Epaulette.

Anna Spectre er kommet hjem i fol ved Prix Morny (Gr.1)-vinderen Myboycharlie (Danetime).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top