fbpx

Melbourne Cup-vinder tilbage i Tyskland

Monsun-sønnen Protectionist, som i træner Andreas Wöhlers varetægt vandt sidste års udgave af Melbourne Cup under Ryan Moore, er nu tilbage hos sin tidligere træner i Tyskland.


Protectionist på vej mod sejren i Melbourne Cup. Foto: Lisa Grimm.
Protectionist på vej mod sejren i Melbourne Cup. Foto: © Lisa Grimm.

Efter Melbourne Cup-triumfen blev hesten stående i Australien og gik i træning hos Kris Lee for sine nye australske ejere.

Siden da har det kun været skuffelser og efter 15. pladsen i Caulfield Cup blev han klogeligt slettet i dette års Melbourne Cup.

Under opholdet i Australien har den udprægede stayer været bragt til start på sprinterdistancer, hvilket har overrasket hans europæiske følgere.

Nu får Protectionist en god pause og træner Wöhler vil derefter forsøge at få ham tilbage til sit tidligere niveau.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top