Lulu Tøpholm og The JC Organizations Thunder Run vandt i York

Lulu Tøpholm og Alice og John Weiste Christensens 4-årige Thunder Run leverede en storartet præstation i fredagens Knights Solicitors Handicap over 2100 meter på York Racecourse. Thunder Run besejrede med kort hoved Amo Racings favorit Tony Montana og snuppede en førstepræmie på godt 275.000 danske kroner.



Thunder Run (Night Of Thunder) gjorde sin anden start for sine nye danske ejere, som overtog fukse vallak i dagene op til sæsondebuten i Doncasters Lincoln Handicap den 29. marts.

Hér førte Thunder Run en god del af vejen, men faldt fra mod afslutningen.

Denne gang var distancen 500 meter længere, og i sin første start over længere end 1700 meter slog hesten altså til under Clifford Lee.


Thunder Run vinder foran Amo Racings Tony Montana. Foto: York Racecourse.

Thunder Run trænes af Karl Burke, og hesten blev sikret til Lulu Tøpholm og The JC Organization gennem agent Lars Kelp.

Næste start for Thunder Run kan meget vel blive under Royal Ascot i juni, hvor Alice og John Weiste Christensen også håber på at skulle se deres 3-årige War Socks (Kameko) og 2-årige Bullet Ant (Ardad) til start.


Thunder Run og Clifford Lee. Foto: York Racecourse.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top