fbpx

Lillebror besejrede storebror i Fyensløbet

Flemming Poulsen-trænede Garcon blev årets vinder af Stark Fyensløbet, da han med Liam Doran i bøjlerne nedkæmpede sin storebror Steinway i kampen om førstepræmiens 60.000 kroner.



På tredjepladsen fulgte Springtime Carlras (Juniper Tree) foran de sidste præmietagere Lemon (Victorious Soul) og Cornelia (Mount Nelson).

Appel Au Maitre-sønnen Garcon tog sin anden sejr i sæsonens fem starter, og han er nu mindre end 5.000 kroner fra, at runde 100.000 kroner for første gang siden 3-årssæsonen i 2018, hvor han bl.a. var anden i Jyllandsløbet bag King David (Elusive City).


Garcon og Liam Doran besejrer Steinway med Oliver Wilson i Stark Fyensløbet. Foto: Gorm Foto.

Garcon, der igennem hele karrieren har været trænet af Flemming Poulsen og ejet af Lone og Jens Westh, har haft Liam Doran på ryggen i sine seneste fire starter, hvilket er resulteret i to sejre og to fjerdepladser.

Både Garcon og Steinway er opdrættet på Stutteri Hjortebo, og ikke nok med at de to er helbrødre – for bare en uge siden vandt deres helsøster Brunello Dansk Oaks i Klampenborg.


Garcon med sin træner Flemming Poulsen, ejer Lone Westh efter Fyensløbstriumfen. Foto: Gorm Foto.

De tre søskende er ud af Stutteri Hjortebos avlshoppe Acqualina Beauty (Montjeu), der desuden også er mormor til årets danske Derby-3’er og vinder af Jockeyklubbens Grand Prix, Good Fortune (Appel Au Maitre), samt til Fawzia Stakes-2’eren Aperola (Appel Au Maitre).

Læs mere og se yderligere fotos fra Fyensløbsdagen hos Dansk Hestevæddeløb.


Resultater: Odense, lørdag 11. september

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top